Kvinder styrer afghansk radiostation

Radio Sahar er Afghanistans første radiostation drevet af kvinder. Cinemateket viser dokumentarfilmen 'Girls on Air' om deres arbejde.
MediaWatch

Filmserien 'Søndok' i Cinemateket sætter afghanske kvinders kamp for at drive en radiostation på tapetet med den italienske dokumentar 'Girls on Air'.

Det er landets første radiostation drevet af kvinder. Filmen giver ifølge Cinemateket et indblik i, hvordan kvinderne bag stationen driver journalistisk radio under meget vanskelige forhold, og hvordan de gennem radiomediet er med til at ændre landet indefra.

"Humaira er 25 år og har ligesom alle andre Afghanere levet med Talibanstyret. Men nu går hun med læbestift, er fuld af selvtillid og arbejder med entusiastisk pionerånd på radiostationen Radio Sahar. I et land fuld af analfabetisme, bruger Humaira radioen til at formidle nyheder og information til hele Afghanistan," skriver Cinemateket i en pressemeddelelse.

Girls on Air bliver vist søndag den 19. september, hvor instruktøren Valentina Monti vil være til stede.

- TBH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også