Nyt netværk vil udfordre Facebook

Det frie og ukommercielle sociale netværk Diaspora er ude efter en bid af Facebooks markedsandel.
Philip Shange

Populære Facebook får en ny konkurrent, når det nye sociale netværk Diaspora i denne uge går i luften, skriver Berlingske Tidende.

Diaspora er et open source-baseret, decentralt og ukommercielt netværk, hvor personlige oplysninger er fortrolige - i modsætning til Facebook, hvor samtlige oplysninger gemmes på Facebooks server.

Om det er nok til at snuppe Facebooks brugere står stadig hen i det uvisse. Hos Center for Internetforskning på Aarhus Universitet mangler man stadig at blive overbevist.

”Det er ikke nok, at det er open source. Der skal meget mere til for at få folk til at flytte sig. Det, der holder folk fast på Facebook, er jo ikke Facebook selv - men at det er der, deres venner er. Så kommer der noget nyt, vil det ikke være en kopi, men derimod noget, der er så nyt, at det kommer bag på os. Og det gør der jo nok, men det er bare svært at pege på på forhånd,” siger professor Niels Ole Finnemann.

Også Google er ifølge rygtebørsen på vej med en konkurrent til Facebook.

Følg Diasporas blog her.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også