Knap 800.000 så 'Lulu og Leon'

Der var 2,5 gange så mange seere til tv-dramaet 'Lulu og Leon', da DR1 og DR HD sendte TV3's oversete drama i går.
Per Fanefjord Laursen

DR1's premiere på den hårdtslående kriminalserie ‘Lulu og Leon’ hentede søndag aften 703.000 seere på DR1 og 43.000 på DR HD eller i alt 746.000.

DR1 lagde premieren på en søndag, men den faste sendetid bliver mandage kl 20.00.  Andet afsnit sendes i aften.

Ikke topniveau
"Pænt - ikke prangende," lyder vurderingen fra Michael Jensen - i Broadcast Research hos MEC.

Seertallet matcher ikke DR's egne serier, men placerer Lulu & Leon på niveau med de svenske miniserier Kronprinsessen, Kongemordet samt Camillia Läckbergs tre miniserier og en smule over tv-versionen af Arn.

Serien i 12 afsnit er udviklet af TV3 med støtte fra Public service puljen. TV3 lancerede Lulu og Leon i oktober 2009, men placeringen på onsdage kl. 20.00 var ikke en optimal plads for dramaet, der også havde særdeles svært ved at blive opdaget af publikum.

Hverken seere, der ikke er regelmæssige TV3 seere, eller kerne-TV3 seere faldt for kriminaldramaet.

Det gav en dårlig grobund for seeropbakning. Serien lagde således ud med 289.000 seere i efteråret, men tallet var vigende, og serien blev taget af efter seks afsnit. TV3 satte hele serien på igen i foråret uden bedre seeropbakning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også