Kommentarerne var på det nærmeste harmdirrende fra regeringspartierne i kølvandet på DR's spareplan, der blev offentliggjort i mandags.

Ikke mindst nedskæringer på nyhedsområdet fik medieordførerene op af stolene på Christiansborg, hvor Venstres Ellen Trane Nørby og Liberal Alliances Simon Emil Amitzbøll undrede sig højlydt over DR's "provokatoriske" kurs.

På Danmarks Danmarks Medie- og journalisthøjskole har rektor Anne-Marie Dohm dog svært ved at følge tanken om, DR provokere politikerne bevidst, fordi de i medieforliget har skåret i licensmidlerne til DR.

"Jeg tvivler på, at DR tænker i at provokere politikerne. DR-ledelsen tænker og planlægger med et længere perspektiv, hvor man forsøger at tænke afdelinger og produktioner sammen - og i nye sammenhænge - for at skabe en en mere effektiv drift. Med andre ord: For at få midlerne til at strække længere for den opgave, som DR er stillet som public service-station. Det har DR vist dig dygtige til at gøre, siden Christian Nissen tog fat på opgaven i slutningen af 90'erne. At drage den konklusion, at man svækker nyhedsindholdet, fordi man skærer på antallet af årsværk, som er ansat til at lave nyheder, er forkert efter min vurdering. Effektivitet, talent, innovation, idékraft osv. hænger ikke nødvendigvis direkte sammen med antallet af personer, der er ansat i en bestemt afdeling," siger Ane-Marie Dohm.

Licensbetalerne som gidsler
Spørger man chefredaktør på MetroXpress, Jakob Høyer, forstår han godt, at politikerne kan få den tanke, at DR vælger at skære, hvor det gør mest ondt - for at vise politikerne, hvad der sker, hvis man "tillader" sig at røre ved DR.

"Det kan virke sådan, men hvis det er rigtig, er det dybt infantilt, og det er at tage licensbetalerne som gidsler i en politisk kamp," siger Jakob Høyer.

Han savner grundlæggende en klarere public service-kurs i DR - en kurs der i højere grad matcher bestyrelsesformand Michael Christiansens ønsker om nyklassisk public service og public service som den direkte forlængelse af undervisningspligten.

"Da Michael Christiansen tog over som bestyrelsesformand definerede han en nye public service-linje - som jeg har meget svært ved at se, at man formår at føre ud i livet. Heller ikke i den seneste sparerunde, hvor man sparer på regionerne og lukker et nyhedsprogram som Deadline 17, der har givet god plads til kulturnyheder. Det betyder, at den kulturjournalistiske profil i DR igen er ikke-eksisterende - ud over et DR K, der stort set kun sender arkivprogrammer," siger Jakob Høyer, der efterlyser mod i DR til at slå nogle af de darlings ihjel - der trækker seere, men som dybest set måske hører hjemme på det kommercielle tv-marked.

"Der mangler overensstemmelse mellem dét, bestyrelsesformanden siger, og dét, DR gør, og det ser jeg som udtryk for manglende ledelsesmæssigt mod til f.eks. at lukke nogle af de store folkekære seermagneter, der lige så godt kunne ligge på TV 2 eller TV3. Jeg har svært ved at se, hvad et program som X Factor skal i DR-regi, og det er for mig et eklatant selvmål, når Kenneth Plummer går ud og melder sig klar til at købe superliga-fodbold til DR - som man kan få på mange andre kanaler. DR skal ikke konkurrere på programmer, der hører hjemme i det kommercielle univers, de skal give seerne det smalle, det dyre, det unikke, man ikke kan få andre steder," siger Jakob Høyer.

Haagerup: Strategien er uændret
I DR vil nyhedsdirektør Ulrik Haagerup ikke kommentere på, hvorvidt besparelserne på nyhedsområdet er en politisk provokation. Han understreger, at besparelserne ikke ændrer på den strategi for 2011, som direktionen vedtog i foråret.

"Vi fastholder den strategi, vi har for 2011 om bedre nyheder og ikke flere nyheder. Vi vil også styrke udlandsdækning og den regionale dækning og tilføre flere journalistiske ressourcer til de områder, som vi har sagt, vi vil gøre. Det kan bl.a. lade sig gøre, fordi vi har lavet en bevist prioritering af de besparelser, vi også har været nødt til at gennemføre, i stedet for at bruge grønthøstermetoden og spare over det hele," siger Ulrik Haagerup med henvisning til, at lukningen af Deadline 17 udgør den største samlede besparelse på nyhedsområdet. Dertil kommer, at DR Nyheder på sigt ikke skal producere en radioavis til P2, når denne forlader DR Byen til næste efterår, og så er der enkelte ændringer i forhold til nyhedsproduktionen til nettet.

Ifølge Ulrik Haagerup vedrører cirka 50 procent af de 70 mio. kr., som  DR skal spare, programindholdet i DR - den resterende halvdel går ud over budgetterne til administration, markedsføring, m.v. Halvdelen af de besparelser, der rammer programmerne, kommer endvidere fra lukningen af programmerne Talent, Deadline17 og Forsvundne danskere.

"Vi skal altså ikke løbe hurtigere for 70 mio. kr. i DR Nyheder. Nyhedsområdet går ikke fri, men vi mener stadig, at vi kan leve op til ambitionen om at styrke nyhederne ved at arbejde klogere og mere effektivt og lave bedre nyheder ikke flere. Vi synes ikke, det er sjovt at skulle spare, men hvis man ikke vil spare, så skal man ikke være i mediebranchen," siger Nyhedsdirektøren," siger Ulrik Haagerup.