Forskere tester mediers publicistiske kvalitet

En række danske nyhedsmedier får i øjeblikket testet deres "publicistiske kvalitet" af et forskerhold fra CBS og RUC. Fødselaren avisen.dk klarer sig godt, lyder det fra Anker Brink Lund.
Tine Brødegaard Hansen

Flere danske nyhedsmedier er kommet under forskernes lup. De arbejder på en forskningsbaseret kvalitetstest af dem.

Resultaterne offentliggøres først i forbindelse med Journalistforbundets fagfestival til november, men Anker Brink Lund vil gerne løfte lidt af sløret:

”Vi tester på nyhedskriterierne væsentlighed, relevans og fascination, og avisen.dk klarer sig ganske godt på alle tre dimensioner. På trods af, at de ikke modtager en eneste krone i offentlig mediestøtte. På den måde udfylder man den niche i medielandskabet, som blev efterladt, da dagbladet Aktuelt lukkede i 2000, også målt i referencer, lån og ran i samspil med andre nyhedsmedier,” siger Anker Brink Lund, professor ved Copenhagen Business School.

På avisen.dk, der har været i luften et år i dag, er chefredaktør Rasmus Emborg en af fortalerne for, at mediestøtten bør være knyttet til, hvilket indhold et medie producerer, frem for at være afhængig af, at mediet udkommer på papir.

Når de politiske forhandlinger på dagbladsområdet går i gang i efteråret, har Rasmus Emborg dog ikke store forventninger på netmediernes vegne.

"Vi har ikke budgetteret med, at vi skal have støtte fra nogen. Men hvis man vil støtte originalt og debatskabende, er et netmedie som Avisen.dk ikke til at komme uden om. Vi laver for eksempel mere originalt, publicistisk indhold end gratisaviserne. Hvis man laver Dagbladsnævnet om til et Medienævn, der også støtter netmedierne, er det et lille skridt i den rigtige retning, men mediestøtten bør generelt være afhængig af indhold og ikke platform."

Et skridt væk fra de objektive kriterier ved distributionsstøtten på ca. 470 mio. kr. årligt til dagbladene er kontroversiel. I øjeblikket afhænger den af størrelsen på oplaget, hvilket flere dagblade ser som en beskyttelsesmur mod politisk indblanding og smagsdommeri. Det kan nemlig blive resultatet, hvis mediestøtten for eksempel skal afhænge af mediernes publicistiske værdi, frygter kritikerne.

Det er muligvis den type bekymringer, som forskningsprojektet fra CBS og RUC kan gøre op med ved at skabe nogle parametre for, hvordan man måler mediernes publicistiske indhold.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også