DR: Nye tilpasninger lurer i 2013-14

DR har et par år til at tilpasse personalebehovet, så de stigende krav om udlægning af produktion i 2013-14 ikke fører til nye afskedigelser.
Per Fanefjord Laursen

På trods af mandagens afskedigelser i DR, kan mediehuset stå med behov for nye tilpasninger af medarbejderstaben i de kommende år.

Udfordringen er, at de politiske krav om øget udlægning af DR's produktioner i 2013 og 2014 ifølge DR's generaldirektør Kenneth Plummer ikke er indregnet i den spare- og fyringsrunde, der blev effektueret mandag.

Udlægningskravet stiger til 250 mio. kr. i 2014 - eller 100 mio. mere end nu. Udlægning betyder vel behov for færre folk internt i DR?

"Det er korrekt, at udlægningskravet stiger i løbet af forligsperioden. Men i øjeblikket udlægger DR faktisk mere, end vi skal, så vi ligger foran kravene i 2011. Derfor har vi god tid til at tilpasse os. I øjeblikket er det umuligt at sige, om DR får behov for færre medarbejdere på den konto," siger mediedirektør Mikael Kamber.

Udlicitering ikke nyt
Et eventuelt faldende personalebehov afhænger også helt af, hvilke produktioner, som eventuelt DR udlægger. Udlægges f.eks. programmer i dokumentargenren, koster det jobs i DR.

Mediedirektøren minder imidlertid om, at udlægning ikke er noget nyt i DR, og samarbejdet med det eksterne produktionsmiljø i årtier har været med til at tilføre vitalitet til DR's flader.

"Matador var en produktion, som DR placerede hos en ekstern producent - det er 'X Factor' i øvrigt også," tilføjer han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også