Babyfoot indgår aftale med ITV

Produktionsselskabet Babyfoot, der blandt andet står bag TV 2's 'Bingo Banko', har fanget den britiske tv-station ITV's interesse.
MediaWatch

I de kommende to år har danske Babyfoot en aftale med britiske ITV om at præsentere nye tv-ideer og koncepter for dem først - en såkaldt 'first look deal'. Aftalen inkluderer ikke Skandinavien.

Tv-distributøren ITV er en af Europas største kommercielle tv-distributører.

”Vi kan ikke vente med at komme i gang. Aftalen åbner dørene på vid gab for et samarbejde med de bedste indenfor tv-udvikling og produktion. Og hvis man kombinerer det med ITV’s ambition om at få unikt og spændende tv ud på det globale marked, så er der en spændende tid i vente,” siger Babyfoots direktør David Sidebotham (foto) i en pressemeddelelse.

Babyfoot står blandt andet bag TV 2-programmet 'Bingo Banko' som er udviklet i samarbejde med programdirektør Keld Reinicke fra TV 2.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også