Fyringsrunder har langt fra været et særsyn i mediebranchen de senere år - men få får så stor opmærksomhed som fyringsrunder i DR. Den seneste er ingen undtagelse. Spareplanen, der kulminerer i dag med afskedigelsen af 67 medarbejdere, har fået masser af spalteplads i aviserne i sommerens løb - og følges tæt i dag, hvor TV 2 News f.eks. sender live fra DR Byen.

Men hvor slemt er det lige, at DR skal afskedige 67 ud af i alt cirka 3000 medarbejdere, og hvilken betydning har det egentligt i det lange løb? Spørger man Arne Ullum, mediedirektør i North Media (tidl. Søndagsavisen, red.) og tidligere programchef i DR, så er det en alvorlig sag, der ikke kun handler om DR.

"At DR er blevet beskåret i det seneste medieforlig er en konsekvens af, at mediepolitikerne har fået øjnene op for, hvor klemte dagbladene er. Og at dagbladene aldrig kommer til at kunne tage penge for deres indhold på nettet, så længe der er et nationalt medie, der udbyder det samme stof gratis. Medieforliget er et signal om, at DR skal snævres ind og blive mere kulturinstitution," siger Arne Ullum, der mener, det er forkert at tro, at DR nu "bare" rammes af den samme virkelighed som dagblade og magasinhuse er blevet ramt af.

"Man skal huske, at DR har været i gang med at rationalisere organisationen, længe inden dagbladene gik i gang. Man gik i gang omkring 1995 under Christian Nissen, mens dagbladene først gik i gang i 2003. DR har otte års forspring, og jeg mener, at DR stadig er en mere effektiv maskine end mange dagblade," siger Arne Ullum.

Den kulturpolitiske risiko
Selvom DR er en "effektiv maskine", så ser Arne Ullum en risiko for, at DR udvandes som samlingspunkt.

"Min største frygt ligger i det kulturpolitiske perspektiv. At DR nu bliver så smalt, at vi, i det øjeblik TV 2 bliver solgt, står uden et medie, der kan samle Danmark. Dagbladene kan ikke længere, og hvis DR står tilbage med en stærkt reduceret share, så har vi et problem på den lange bane. Hvis en afsluttende partilederrunde op til et folketingsvalg pludselig kun kan samle 250.000 seere, så kan man begynde at stille spørgsmålstegn ved, hvor kvalificerede valg vi får. Det perspektiv mener jeg ikke, at politikerne har tænkt ordenligt igennem," siger Arne Ullum, der mener, at det bør give anledning til overvejelser om, hvorvidt TV 2 overhovedet stadig skal sælges, som den borgerlige regering ønsker.

Også tidligere rektor for Journalisthøjskolen, Kim Minke, ser en risiko i, at DR bliver for smalt.

"DR skál have et stort publikum for at legitimere licensen. Med den linje, DR har valgt, med større fokus på klassisk public service er der en risiko for at miste samlingskraft," siger Kim Minke.

"Man må bruge alle kræfter på at forsinke den udvikling, hvor DR1 taber mere og mere share, selvom det er en tidevandsbølge, der synes umulig at stoppe, og som vi også ser i England på de store, brede kanaler som ITV og BBC1. Selvom den offentlige dagsorden er blevet fragmenteret, så får man stadig hovedpunkterne på DR1 og TV 2, og det skal man gøre alt for at holde fast i," siger Kim Minke, der tror, at det i den forbindelse er svært at komme uden om større sports- og underholdningsbegivenheder for at understøtte seerinteressen.