SBS TV laver Robinson-revival

Der er indkaldt til Robinson-revival i næste uge - men ikke på TV3.
Per Fanefjord Laursen

Mediebranchen taler meget om at dele indhold på tværs af platforme og skabe nye alliancer uden hensyn til gamle barrierer.

Det praktiserer SBS TV til det yderste i næste uge, hvor Kanal 5 samler gamle Robinson-deltagere i serien ‘4-Stjernes middag’ kl 19.00.

Robinson-navne som Sonny Rønne Petersen, Pia Rosholm, Dan Marstrand og Martin Vendelbo spiser således 4-Stjerners Middag hos hinanden i den kommende uge.

Der kommer mange minder på bordet for de fire Robinson-veteraner, fortæller Sonny.

”Det var rigtig sjovt at være sammen med de gamle Robinson’er, og middagen blev holdt helt i Robinson-ånden, som seerne vil kunne opleve. Robinson trofæet var også blevet støvet af til lejligheden, og i det hele taget var det hyggeligt at få genopfrisket minderne fra dengang, for til daglig er Robinson jo ikke noget, der fylder så meget i min hverdag længere,” fortæller Sonny.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også