PopFM-strategi ser fornuftig ud

PopFMs ambitionsniveau er i orden, selv om man spiller de sikre kort på værter og musik, vurderer tidligere SBS-chef.
MediaWatch

Der bliver ikke just introduceret nye overraskende navne, når PopFM går i luften i slutningen af september. Det bliver i stedet en stribe gamle kendinge fra især SBS Radio.

“SBS og Berlingske har formået at tiltrække nogle af de bedste og mest erfarne værter til den givne målgruppe. Det er de sikre kort, der bliver spillet ud, både i form af udmeldte værter og features – og ikke mindst musikformatet. Men PopFM's store udfordring bliver stadig at fremstå frisk og undgå det forudsigelige,” siger Lasse Roldkjær - tidligere programchef på SBS Radio.

Er fem værter ikke temmelig mange, set i lyset af, at radioen vel skal drives så billigt så muligt. FM6-licensen blev vundet, fordi projektets forretningsplan var bedre og sikrere end Radio100FM's?

“Det er et pænt antal værter, men som det ser ud fra det udmeldte, så bliver der primært tale om ét-værts programmer, og altså ingen storstilet mandskabssatsning på hverken morgenshow eller eftermiddagsshow. Hvilket er fornuftigt. Der er rigeligt med morgenshow, hvori der indgår flere værter, så det ser ud som om, at PopFM vil tilbyde en anderledes flade,” siger Lasse Roldkjær.

Han påpeger, at SBS ville komme i stor konkurrence med sig selv ved at introducere et morgenshow i stil med hvad der forvejen er på NovaFM og The Voice – som begge er et klassisk trekløver med to mænd og en kvinde.

Fastansatte
Radio100FM er overgået til freelance-aftaler med værter for at spare penge, men Lasse Roldkjær tror, at der er tale om fastansættelser på PopFM.

“Med det format kræver det, at værterne er live og kan fokusere på kontakt til lytterne, så det vil ikke være smart med freelance værter, der voice-tracker op- og nedlæg.”

Roldkjær roser iøvrigt strategien hos sin tidligere arbejdsgiver: PopFM's musikformat er unikt med hits fra 60-80erne, og lidt fra 90’erne. SBS Radio går således ‘fri’ af sine andre radioer - og tildels af Radio 100FM.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også