Tæt på en halv mio. så FCK slå Rosenborg

FCK's sejr over Rosenborg blev set af 476.000 seere, som sætter et lovende niveau for de kommende seks Champions League-kampe, TV3+ kan vise.
Per Fanefjord Laursen

Det var ikke kun FCK, der jublede i går, da klubben kvalificerede sig til Champions League (CL). TV3 sendte også en venlig tanke til spillerne.

Kvalifikationskampen mod Rosenborg blev set af 476.000 seere, og det sætter et lovende niveau for den kommende deltagelse i gruppespillet. Seertallet overgås kun af CL-finalerne i 2008 og 2009.

“Vi er meget glade for, at FCK skal deltage i gruppespillet, og forventer os som udgangspunkt, at de seks kampe kan levere mindst det seergennemsnit, som vi fik sidste gang FCK var med i Champions League,” siger pressechef Søren Hedmann.

Seerpotentiale
TV3+ hentede i snit 438.000 seere ved seks opgør, da FCK sidst deltog i gruppespillet tilbage i 2006.

“Seerpotentialet dette efterår afhænger naturligvis i høj grad af de modstandere, som FCK trækker, hvor især et hold som Barcelona vil trække op,” påpeger pressechefen.

Hvis FCK overgår sig selv og går videre fra gruppespillet, redder TV3+ sig yderligere to kampe mod et tophold.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også