Hanne Danielsen får direktørpost

Tidligere direktør for TV 2 New Bizz og Strix Hanne Danielsen bliver adm. direktør for kommunikationsfirmaet Hill & Knowlton.
Tine Brødegaard Hansen

Hanne Danielsen (50) afløser Jens F. Kofoed og Søren M. Kofoed på posten som adm. direktør for Hill & Knowlton i Danmark. Hun indtræder samtidig i den nordiske ledergruppe for selskabet.

Siden Hanne Danielsen stoppede som direktør for de nye forretningsområder på TV 2, har hun haft sit eget konsulentfirma – Story Farm. Tidligere stod hun i spidsen for produktionsselskabet Strix Television Danmark.

”Jeg glæder mig til at videreudvikle og være del af et selskab med stor indflydelse både lokalt, regionalt og globalt ” siger Hanne Danielsen og tilføjer:

”Flere af mine klienter har efterspurgt international PR-bistand, og nu bliver det muligt at tilbyde den assistance også, da Hill & Knowlton ikke kun er global af navn men også af gavn – bureauet er vant til at arbejde i teams på tværs af grænserne, når det giver mening ”

Hanne Danielsen afsluttede sin E*MBA-uddannelse fra Copenhagen Business School sidste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også