Knudsen undskylder over for SAS

En fiktiv jobannonce for en ny topchef til SAS i Berlingske Business gik over stregen, mener Berlingske Tidende ansv. chefredaktør Lisbeth Knudsen.
MediaWatch

En klage fra SAS over en fiktiv jobannonce i søndagens Berlingske Business har affødt en undskyldning fra ansv. chefredaktør Lisbeth Knudsen. Den kunne nemlig forveksles med en ægte annonce.

"På vegne af Berlingske Tidende vil jeg hermed dybt beklage det helt mislykkede redaktionelle forsøg på en grænsebrydende præsentationsform i søndagens Business-sektion, som omhandlede SAS og arbejdet med at finde en ny direktør. Satire og humor i en avis kan jo være et glimrende åndehul, hvis det udføres elegant og begavet, men den specielle "annonce" levede på ingen måde op til de krav, som må stilles til denne genre," skriver Lisbeth Knudsen blandt andet i mailen til SAS som ifølge takeoff.dk tirsdag blev bragt på selskabets intranet.

'Jobannoncen' omhandlede stillingen som topchef, idet den nuværende adm. direktør Mats Jansson forlader SAS.

I det fiktive jobopslag i Berlingske Business stod der bl.a. om kravspecifikationerne til den kommende nye koncernchef :

"Du kommer til at arbejde i et selskab, hvor medarbejderne hader dig, ejerne holder på pengepungen og konkurrenterne stjæler dine kunder… Din hovedopgave bliver at sælge SAS, alternativt lukke SAS," citerer takeoff.dk.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også