MetroXpress i samarbejde om "Verdens Bedste Nyheder"

Når medierne ikke vil - må man selv gøre det. Omtrent sådan er tanken hos en lang række NGO'er, der op til  FN's topmøde om fattigdom i september med kampagnen 'Verdens bedste Nyheder' vil fortælle succeshistorier om det nødhjælpsarbejde, der gør en forskel i bekæmpelsen af verdens fattigdom.

MetroXpress er mediepartner på kampagnen, der kulminerer fredag den 10. september, hvor gratisavisen udkommer i en særudgave og bliver omdelt på gaden af politikere og andre kendte danskere, der dermed støtter sagen.

"Verdens Bedste Nyheder er konkrete, nærværende historier, der tilmed fortæller positive nyheder om et svært området som fattigdom. Det styrker metroXpress' position som en avis med international profil," siger chefredaktør Jakob Høyer, metroXpress, i en pressemeddelelse.

Hos NGO Forum, der står bag "Verdens Bedste Nyheder", er kampagneleder Thomas Ravn-Pedersen glad for samarbejdet.

"Det støtter det allermest centrale i kampagnen: At være med til at sprede Verdens Bedste Nyheder. Det er et budskab, som det er vigtigt at få ud til så mange danskere som muligt,” siger han i meddelelsen.

Kampagnen lanceres i dag med deltagelse af en række nødhjælps-organisationer og navne som Søren Pind, Stine Bosse, Christine Feldthaus, Mads Øvlisen m.fl. FN's topmøde om fattigdom finder sted i New York fra den 20.-22. september.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også