Små kommercielle tv-kanaler gør indhug

TV 2 Sport, Discovery, National Geographic Channel, MTV, VH1 og Canal 9, gik i sidste uge samlet set frem med 2,7 procentpoint til en andel på 11,3 procent af seerne i aldersgruppen 21-50 år Det er det højeste niveau nogensinde for disse stationer samlet.

”Det var primært TV 2 Sport, Discovery og i mindre grad NGC, der stod for det indhug, der skete på de store” siger Michael Jensen, Mediaedge:cia.
Per Fanefjord Laursen

TV 2 Sport, Discovery, National Geographic Channel, MTV, VH1 og Canal 9, gik i sidste uge samlet set frem med 2,7 procentpoint til en andel på 11,3 procent af seerne i aldersgruppen 21-50 år

Det er det højeste niveau nogensinde for disse stationer samlet.

”Det var primært TV 2 Sport, Discovery og i mindre grad NGC, der stod for det indhug, der skete på de store” siger Michael Jensen, Mediaedge:cia.

Discovery topper
Hos Discovery Channel er man begejstrede for den fine form ved indgangen til efterårets tv-sæson.

“Vi har haft de højeste tal nogensinde i vores 10-årige historie i Danmark. I egen målgruppe blev det en share på 5,6 procent i målgruppen mænd 25-39 i uge 31. Forklaringen er bl.a., at vi tog hul på efterårets programplan sidst i juli og heriblandt en ny sæson af det populære program Livsfarlig Fangst. Dernæst var det The Mythbusters Jaws Special, Wheeler Dealers og Oil Disaster: A Race Against Time, der trak sening. Altså, en kombination af klassiske Discovery-programmer - kombineret med aktuelle programmer som olieudslip-katastrofen i den Mexikanske golf,” siger direktør Jan Andreasen.

De store tabte
Ligeså bemærkelsesværdig ved den nyligt overståede uge er, at alle tre store kommercielle tv-netværk, TV 2, TV3 og SBS TV, gik tilbage i kommerciel seerandel i forhold til ugen før.

Samlet gik de tre netværk tilbage med ca. 2,7 procentpoint.

TV3-gruppen stod som den største taber med et minus i seerandel på 1,8 procentpoint i forhold til ugen før. Hovedkanalen TV3 gik en anelse frem, mens TV3+ og TV3 PULS tilsammen tabte ca. to procentpoint. TV3-gruppen er dog på trods af den store tilbagegangen i sidste uge på niveau med samme periode sidste år.

Tennis reddede TV 2
TV 2-kanalerne gik samlet tilbage med ca. et halvt procentpoint. Faldet skyldes primært, at TV 2's hovedkanal gik yderligere tilbage til kun 37,4 pct. af de kommercielle seere i alderen 21-50. Kun tre gange tidligere har TV 2's hovedkanal ligget lavere i år.

TV 2 var ellers begunstiget af transmissioner af Caroline Wozniackis kampe ved WTA turneringen.

"Wozniackis kampe løftede ikke seningen i primetime på TV 2 i forhold til de forrige uger, men det gjorde hendes semifinale lørdag eftermiddag og finale søndag formiddag helt afgjort," siger Michael Jensen.

SBS TV indkasserede et marginalt fald i uge 31, som især skyldtes et fald i seerandel på Kanal 5 på næsten ét procentpoint. De øvrige SBS kanaler gik derimod alle en smule frem i sidste uge.

Kilde: Mediaedge:cia

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også