ComON jagter det næste Skype
Børsen kåret Gazeller og Berlingske Nyhedsmagasin årets talenter - og nu vil techsitet comon.dk kåre it- og tele-branchens mest lovende iværksættere.
Det sker med konkurrencen ComON Tech Guld 2010, som sitet skyder i gang i denne måned, skriver mediet i en pressemeddelelse.
Læserne og et dommerpanel - bestående af en række prominente it-iværksættere - kårer i fællesskab vinderen. Præmien er markedsføring på comon.dk og Mediaproviders tilhørende medier for 250.000 kroner samt muligheden for at få en garvet iværksætter fra dommerpanelet med i bestyrelsen.
Dommerne tæller bl.a. Frank Rasmussen, Telmore og Bibob, Preben Mejer, Innovation Lab, Preben Damgaard og Christian Peytz.
- LR