'Lulu & Leon' på DR1 til september

DR1 sender TV3's anmelderroste dramaserie ’Lulu & Leon’, som ikke fandt sit publikum på TV3.

DR1 skyder d. 12. september dramaserien ’Lulu & Leon’ i gang, der oprindeligt er produceret til TV3.

Kriminalseriens 12 afsnit blev sendt første gang på TV3 i efteråret 2009 og foråret 2010, men seerne havde svært ved at finde den på TV3 og derfor har der igennem flere måneder været forhandlinger mellem DR og TV3 om at sende serie på DR, som MediaWatch tidligere har skrevet.

Fortjener bredt publikum
Kanalchef Ulla Pors Nielsen ser frem til, at den får en chance for et større publikum i DR1's primtime.

"Vi har store forventninger til Lulu & Leon, som desværre aldrig rigtig fik det store brede publikum, som serien faktisk fortjener, og som jeg nu håber, vi kan give den på DR1," siger hun.

Hun hæfter sig ved, at det en ret ambitiøs og original produktion med flotte skuespilpræstationer og en veldrejet historie.

DR1 skyder ’Lulu & Leon’ i gang søndag den 12. september kl. 20.00, hvorefter de resterende 11 afsnit vil blive sendt mandage kl. 20.00 - afsnit 2 allerede mandag den 13. september.

Eksempel på godt drama
"Det er vigtigt, at der bliver produceret godt dansk tv, fordi vi er så lille et land og sprogområde. Dansk tv-drama har gennemgået en fantastisk udvikling og er efterhånden blevet kendt i hele
verden. Det er en udvikling, som i høj grad har været drevet af DR, men det er skønt, at der ogsåproduceres rigtig godt tv-drama udenfor DR. Det er ’Lulu & Leon” et glimrende eksempel på," slutter Ulla Pors Nielsen.

Blandt de medvirkende i serien er bl.a. Lena Maria Christensen, Lars Brygmann, Lars Kaalund og Anne Louise Hassing.

’Lulu & Leon’ er produceret af Fine and Mellow for TV3 med støtte fra Public Service Puljen.. Hovedforfatterne bag ’Lulu & Leon’ er Jens Dahl og Lolita Bellstar, med Bo Hr. Hansen, Anders August, Maja Juul Larsen og Sissel Thomsen som episodeforfattere.

Serien er instrueret af Jannik Johansen (konceptuerende samt afsnit 1 og 2), Christina Rosendahl (afsnit 3 og 4 samt 11 og 12), Natasha Arthy (afsnit 5 og 6), Carsten Myllerup (afsnit 7 og 8) og
Henrik Ruben Genz (afsnit 9 og 10).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også