Artiklen er skrevet af Esben Seerup, redaktionschef på Fyens Stiftstidende, der i foråret var på studieophold i New York i forbindelse med sin masteruddannelse i redaktionel ledelse fra Syddansk Universitet. Du kan følge Esben Seerups beretninger fra mediernes USA de kommende fredage i juli.

Uden for journalistfakultetets bygning på Columbia University står en bronzestatue af Thomas Jefferson, USA's tredje præsident, som sørgede for, at Freedom of Speech blev en del af den amerikanske forfatning.

Inden for i hallen er der en ny statue: Af Joseph Pulitzer, New Yorks ungarsk-fødte avismagnat, der på syv år 40-doblede oplaget på The World, som i 1890 blev trykt i 600.000 eksemplarer. Udover at lægge navn til USA’s mest prestigefyldte journalistpriser, donerede Pulitzer også noget af sin formue til at skabe den mest kendte journalistuddannelse i verden.

Det er herfra, at mange blandt den absolutte elite blandt USA's journalister og redaktører er begyndt, og det er inde til højre i bygningen, at Mike Hoyt residerer.

CJR - det kritiske mediemagasin
I mere end 25 år har Hoyt arbejdet på Columbia Journalism Review, som er universitetets kritiske mediemagasin, der er rettet direkte mod avis- og mediebranchen. Det læses af journaliststuderende og på nyhedsredaktioner over hele USA. Og ikke kun der.

Tidligere i 2010 blev et særnummer oversat til mandarin og udgivet i Kina, hvor det er blevet distribueret gennem de stadigt mere frie, kinesiske medieorganisationer. CJR’s redaktionelle linje er klar og enkel: Uafhængig af kommercielle interesser og forkæmper for en fri og uafhængig presse. Rene, journalistiske idealer, der advokeres hyppigt i de 76-sider, teksttunge magasiner.

”Før var det ikke usædvanligt, at selv mindre aviser satte tid og resurser af til en reporter eller to, der kunne undersøge historier. Det er meget vanskeligere i dag. Især på mindre aviser,” siger Mike Hoyt om effekten på det journalistiske indhold, som den økonomiske krise har medført på USA's aviser.

I konkurrence med alt
Mike Hoyt har været Executive Editor de seneste ni år for Columbia Journalism Review, som skrives af en blanding af USA's bedste medie-iagttagere, medieindustriens egne topfolk - og af et par håndfulde entusiastiske journaliststuderende, som sidder og arbejder koncentreret i små filt-båse uden for Hoyts hjørnekontor denne eftermiddag.

Hoyt ligner ikke en chefredaktør i sine brunriflede fløjsbukser, fornuftige travesko og enkle, stålindfattede briller. Han minder mere om den universitetslektor, som han også er. Og det bærer kontoret også præg af. Tre kontorstole står rundt om hans skrivebord. Studerende har været forbi for at få råd.

”Den helt store forskel i dag for aviserne, er, at de er i konkurrence med alt. Everything! Der er underholdning, nyheder, informationer overalt omkring os. Det er nærmest det modsatte af den tid, hvor aviser sad på informations-monopoler i den enkelte by. Det har været en barsk erkendelse her i landet at forstå det. Men god journalistik handler stadig om to ting: ”Hvad er vigtigt?” Og: ”Hvad er interessant?” Det er min definition på journalistik,” siger Mike Hoyt.

Hoyt, der har set tusindvis af journaliststuderende vandre tværs over Columbia Universitys campus her på Upper West Side på Manhattan, er ikke så bekymret for, om den trykte avis forsvinder. Der er stadig lige så mange studerende i dag, som vil uddanne sig til skrivende journalister som før - "men måske nok lidt flere, der vil skrive på magasiner end på aviser" - men han er oprigtigt bekymret for den effekt på det amerikanske samfund, som aviskrisen vil medføre.

”Der er en direkte sammenhæng mellem krisen i pressen og krisen i demokratiet. Hvad vi tror på, står under hovedet på vores forside af CJR: ”Strong Press, Strong Democracy”,” siger Mike Hoyt.

Fri presse under pres
Det demokratiske USA har altid haft en fri og funktionel presse, hvor pressen har betragtet statshemmeligheder som et angreb på folkestyret, hvor de politisk og økonomisk stærke er blevet overvåget med skepsis, og hvor medierne har set det som en del af deres demokratiske pligt at oplyse og informere borgerne.

Den opgave bliver svær, nærmest umulig, at udføre med de massive nedskæringer, som har ramt USAs aviser de seneste år. Det mener Robert W. McChesney, professor ved Illinois Universitet, og John Nichols, Washington-korrespondent for den venstreorienterede avis, The Nation. De to argumenterer i en just udkommet bog – The Death and Life of American Journalism – for, at USAs aviser i dag er brudt totalt sammen. Dækningen i masser af byer er skåret ned til ingenting. Og da amerikanske aviser traditionelt står for at grave, drive og frembringe det journalistiske råstof til 80-85 procent af radio- og tv-kanalernes indslag, får avisnedskæringerne betydning for det amerikanske demokrati, mener de to.

”De største, kommercielle aviser skal nok klare den – og jeg ønsker dem held og lykke - men de vil henvende sig til middel- og overklassen. Mens nyheder for resten af Amerika allerede i dag er en sådan art, at det vil være en trussel mod den amerikanske republik. Vi er på vej ind i en periode, hvor propaganda, spin, pressemeddelelser og meninger forveksles med rigtige nyheder. Allerede i dag affærdiges fakta-baserede ting med: ”Det er jo bare endnu en mening om dette emne”, når det diskuteres,” siger Robert W. McChesney.

Det er journalistik, ikke så meget aviser, der er McChesney og Nichols bekymring.
Den nuværende aviskrise er nemlig ikke bare en krise for aviserne. Dette er et krise-moment for journalistik og derfor for folkestyret:

”Vi fokuserer så meget på aviserne, fordi de står for så meget af den originale journalistik. (…) Internet-aviserne har vist sig som fine formidlere af nyheder, som er indsamlet af gammeldags medier – mere end som producenter af nyhedsindhold”, skriver de i deres bog.

Uafhængig journalistik uafhængigt af aviserne
Det demokratiske underskud som følge af avisernes krise er måske ikke helt fortabt.

De seneste år er flere og stadigt mere magtfulde redaktioner, som arbejder med undersøgende, væsentlig og interessant journalistik skudt op i USA. De er støttet af private fonde og filantroper, startet af fyrede journalister eller brudt ud af avisredaktionerne, fordi de blev trætte af de konstante nedskæringer.

Andre initiativer trækker i den samme retning. Chicago News Cooperative er en paraply for uafhængige reportere og skabt af Jim O’Shea, tidligere redaktør på Chicago Tribune. O’Shea var chefredaktør for Los Angeles Times, ejet af Tribune, men sagde nej til at udføre de fyringer, der blev krævet. Hvorefter han selv blev fyret og stiftede Chicago News Cooperative. Kunderne er aviser og magasiner. Blandt andre New York Times, der i efteråret lancerede en lokaludgave i Chicago, så O’Shea i dag reelt konkurrerer med sin gamle arbejdsplads.

”Jeg tror, at løsningen fremover skal være, at aviserne skal finde tilbage til en passions-model frem for en profit-model. Der er et behov for passion i journalistik. Chicago News Cooperative får støtte af offentlige public service-midler, så journalisterne ikke er reportere for Wall Street og investorer – men for befolkningen,” siger Martha Stone fra World Association of Newspapers.

Formen uden betydning
På trappen op til Columbia Universitys vartegn - en majestætisk rotunde med universitetets historiske bibliotek og en sakrosal foredragssal - slikker hundredevis af studerende stråler af den første forårssol.

”Vi skal have fat i den optimistiske ånd, der før var på en avis, før de blev en del af virksomhedskulturen her i landet. Om formen for nyheder er papir, web eller noget helt nyt som iPad har ingen betydning,” siger Mike Hoyt inde på sit redaktør-kontor.

Ingen har spurgt Joseph Pulitzer, om hans holdning. Det er heller ikke muligt. Han druknede, da han faldt over bord fra sin yacht i 1911- et år, før journalistfakultetet var færdigbygget på Columbia University.

Men Pulitzers demokratiske sindelag eller idealer fejlede ingenting, for hans valgsprog var: ”Vores republik og pressen vil rejse sig og falde sammen.”