US: Amerikanere må godt sige ’fuck’

I går bestemte den amerikanske appelret, at medierne nu igen må gengive lyden af personer, der benytter sig af farverige profaniteter så som ’fuck’, ’shit’ og ’motherfucker’, uden at der medfølger repressalier i form af bøder.
Christian Grunert Pedersen

I går bestemte den amerikanske appelret, at medierne nu igen må gengive lyden af personer, der benytter sig af farverige profaniteter så som ’fuck’, ’shit’ og ’motherfucker’, uden at der medfølger repressalier i form af bøder.

Den føderale kommunikationskommission vedtog i 2004 en bestemmelse om, at medierne ville blive pålagt en bøde for at gengive bandeord. Men det strider imod forfatningens ’First Amendment’, der beskytter tale- og ytringsfrihed, lyder det opsigtsvækkende i afgørelsen fra appelretten.

Det betegnes som en stor sejr for de amerikanske TV-netværk, der sammen lagde sag an mod den føderale kommunikationskommission i 2006.

Regulering er forældet

Sagen kom sig af, at celebre personligheder som bl.a. Bono og Cher m.fl. har brugt bandeord i diverse amerikanske awardshows.

”TV-selskaber er i dag tvunget til enten ikke at sende eller censurere kontroversielle programmer og dermed risikere massive bøder og evt. helt at miste deres sendelicenser. Derfor er det ikke overraskende, hvad de vælger,” skriver U.S. Circuit Judge Rosemary S. Pooler i afgørelsen.

Den føderale kommunikationskommission kan nu vælge at appellere afgørelsen til den amerikanske højesteret, men risikerer samtidig, at hele den nuværende programregulering bliver stemplet som forældet i en tid, hvor bl.a. video på internettet og amerikansk kabel-tv fylder mere og mere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også