Radio Rosa slukker for signalet

Radio Rosa lukker på grund af vigende driftstilskud og svigtende interesse blandt frivillige medarbejdere.
Per Fanefjord Laursen

Den københavnske Radio Rosa lukker den 1. august og dermed er der sat punktum for 27 års radioproduktion. 

Radio Rosa har senest mellem kl. 21.30 til 23.30 sendt radio især for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

Lukningen skyldes ifølge Radio Rosa selv manglen på penge og frivillige medarbejdere til de 22 ugentlige sendetimer.

Formand for Foreningen Radio Rosa, Kim Hansen, oplyser til radionyt.com, at foreningen fik 118.708 kr. i driftstilskud i 2009.

I 2010 var beløbet reduceret til 112.933 kr., og i 2011 bliver det til yderligere en reduktion med et estimeret driftstilskud på 104.685 kr.

”Vi besluttede i 2009, at det var altafgørende, at Radio Rosa begyndte at streame vort FM-radiosignal parallelt på internettet, men de kontinuerlige nedskæringer i driftstilskuddene har umuliggjort dette ønske,” siger Kim Hansen.

Radio Rosa blev relanceret i nye lokaler i Valby, som radioen flyttede til i april 2008.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også