Roskilde: 2231 mediefolk er o.k.

Det er det samme hvert år. Om det bliver regn eller sol på Roskilde Festival er aldrig til at vide, men sikkert er det, at Dyrskuepladsen hvert år indtages af en enorm flok journalister og mediefolk.
Christian Grunert Pedersen

Det er det samme hvert år. Om det bliver regn eller sol på Roskilde Festival er aldrig til at vide, men sikkert er det, at Dyrskuepladsen hvert år indtages af en enorm flok journalister og mediefolk.

Over 2200 nationale og internationale mediefolk var til stede de fire dage, Roskilde Festivalen varede i år. Til sammenligning er der blot 1000 journalister til verdens største musikfestival, Glastonbury i Storbritannien. Tallet er dog en tilbagegang i forhold til sidste år, hvor Roskilde Festivalen havde 2530 akkrediteringer og såkaldte ombyttere.

Og antallet er ikke for højt, mener Roskilde Festivalens talskvinde, Christina Bilde:

”Jeg synes, det ser ud til at have fundet et passende niveau. Det er ikke vigtigt for os at begrænse antallet af journalister og medier, men vi vil selvfølgelig gerne sikre os, at de alle har et fagligt ærinde,” siger Christina Bilde.

Gebyr skal primært dække omkostninger
Sidste år indførte man en række skærpede krav til de journalister, der ønsker at søge akkreditering til festivalen. Bl.a. indførte man et gebyr på 400 kr., som blev sat op til 500 kr. i år og måske bliver højere endnu.

”Gebyret er indført af to årsager. Hovedårsagen er ikke at begrænse antallet af journalister, men snarere at sikre, at det kun er dem, der har et seriøst ærinde, som kommer ind og har adgang til et pressecenter og de andre faciliteter, vi stiller til rådighed. Gebyrets størrelse skal primært dække vores omkostninger ved etableringen af mediebyen. Det er endnu for tidligt at sige, om gebyret skal sættes op igen,” siger hun.

Mange nye medieformer Ifølge Christina Bilde dækker det høje antal mediefolk også over mange nye medieformer, bl.a. de medier, der ikke nødvendigvis skriver særligt meget om musik:

”Vi oplever en markant udvikling i forhold til, hvilke medier der søger akkreditering. F.eks. er der rigtig mange musikbloggere, men også livsstils- og modemedier. De er her for at spotte tendenser på festivalen og ikke nødvendigvis skrive om musik”.

Men I vil ikke stille krav om, hvor meget man skal levere for at få en akkreditering?

”Det er et virkeligt svært parameter, og det er først noget, vi kan vurdere bagefter. Hvis en akkrediteret journalist ikke producerer noget, så får de ikke en akkreditering året efter. Det er den måde, vi kan kontrollere det på,” mener Christina Bilde.

Vi kan blive endnu mere finmaskede
DR er det medie, der er suverænt mest massivt til stede på festivalen. På Danmarks Radio alene er 150 medarbejdere sendt af sted til mediebyen, mens Politiken, der skriver mest om Roskilde Festivalen af de danske dagblade, har 25 medarbejdere sendt af sted.

Spørgsmålet er, hvad de 2056 øvrige mediefolk, ud over enkelte anmeldere, beskæftiger sig med på de fire festivaldage.

”Der er ingen tvivl om, at vi godt kan blive bedre, og endnu mere finmasket. Men det er noget, vi arbejder på, for der skal selv sagt være en sammenhæng mellem det, man laver, og det man får adgang til. Det er ikke nok bare at have en god idé til en bog,” siger Christina Bilde, der dog mener, at de helt store medier er gode til at koordinere deres indsats på festivalen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også