Pris for BSD omkring 1,2 mia. kroner

Prisen på det danske sendenet, der i dag er kommet på svenske hænder i kraft af en købsaftale med Teracom, der bl.a. ejer Boxer TV, er ikke offentliggjort. Svenske Resumé har tidligere nævnt en pris på omkring 700 mio. dkk som et godt bud, men ifølge MediaWatchs oplysninger blev salgsprisen langt højere - omkring 1,2 mia. danske kroner.
Per Fanefjord Laursen

Prisen på det danske sendenet, der i dag er kommet på svenske hænder i kraft af en købsaftale med Teracom, der bl.a. ejer Boxer TV, er ikke offentliggjort.

Svenske Resumé har tidligere nævnt en pris på omkring 700 mio. dkk som et godt bud, men ifølge MediaWatchs oplysninger blev salgsprisen langt højere - omkring 1,2 mia. danske kroner.

DR-gælden skal ned
I DR forklarer økonomidirektør David Hellemann, at det trecifrede millionbeløb, som DR får ud af BSD-salget, skal bruges til at nedbringe gælden, der stadig tynger DR Byen.

"Vi er meget tilfreds med salget og prisen. Det giver os mulighed for at nedbringe gælden i DR Byen. Vi får samtidig øgede omkostninger som en følge af salget, fordi vi nu skal til at betale for ydelser hos Teracom - men samlet set giver salget os en marginal forbedring af vores driftsomkostninger," siger David Hellemann.

TV 2 jubler
TV 2 er også ovenud tilfredse med deres andel, der udgør 600 mio. danske kr.

"Vi nedbringer nu vores gæld, der er på 700 mio., og har dermed løst ét af tre problemer. Nu forestår at skabe en bæredygtig forretningsmodel for hovedkanalen, der stadig taber én mio. om dagen, og dernæst få løst Eu-sagerne," siger finansdirektør Peter Norman, TV 2.

OM BSD OG TERACOM
BSD har i dag omkring 70 medarbejdere, omsætter for cirka 300 mio. dkk årligt og råder bl.a. over 34 sendestatioer. De største kunder er DR, TV2 og Boxer TV.

Teracom er Sveriges første medieoperatør, der tilbyder tjenester inden for radio, tv og datakommunikation. Koncernen består af Teracom, Boxer og PlusTV - via de to sidste selskabet udbyder Teracom betalings-tv-tjenster i Sverige, Danmark og Finland. Koncernen omsætter for ca. 2,6 mia. skk. årligt og har omkring 600 medarbejdere.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også