FM6 får ny ejer i dag

Radio- og tv-nævnet er i eftermiddag trådt sammen for at afgøre, om Radio 100FM eller konsortiet Berlingske Media/SBS vinder retten til at benytte FM6-koncessionen i de næste otte år.
Per Fanefjord Laursen

Radio- og tv-nævnet er i eftermiddag trådt sammen for at afgøre, om Radio 100FM eller konsortiet Berlingske Media/SBS vinder retten til at benytte FM6-koncessionen i de næste otte år.


Det afgøres af nævnets medlemmer i en ren skønhedskonkurrence.

Skønhedskriterierne for at vinde FM6 drejer sig kun om tre ting: Realisme i ansøgningen, erfaring hos ansøger og soliditet i planerne.

Nævnet ser ikke på, om radioen vil sende nyheder eller andet programindhold.

Det ventes, at der er fundet en vinder kl. 18.00.

Vinder Berlingske/SBS planlægger man at udrulle et tidligere SBS brand, POPFM, som en slags P4 konkurrent - og SBS' tredje brand.

Vinder 100FM, kommer radioen tilbage på den kraftige frekvens, der har navnegivet den. Det er sandsynligt, at Radio 100FM også udruller et tredje brand på de frekvenser, man råder over, som så i givet fald bliver ledige.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også