Zodiak har opkøbt RDF Media Group

I Danmark ejer Zodiak Entertainment produktionsselskabet Mastiff A/S, som står bag udviklingen af tv-succeser som ’Vild med Dans’ og ’Paradise Hotel’.RDF Media Group er en af Englands største, uafhængige produktions- og distributionsselskaber, og kataloget indeholder internationale hitformater som: ‘Par på prøve’, ‘Så det synger’, ’Den Hemmelige Millionær’ og ‘So You Think You Can Dance’.
MediaWatch

I Danmark ejer Zodiak Entertainment produktionsselskabet Mastiff A/S, som står bag udviklingen af tv-succeser som ’Vild med Dans’ og ’Paradise Hotel’.

RDF Media Group er en af Englands største, uafhængige produktions- og distributionsselskaber, og kataloget indeholder internationale hitformater som: ‘Par på prøve’, ‘Så det synger’, ’Den Hemmelige Millionær’ og ‘So You Think You Can Dance’.

”Zodiaks opkøb af RDF giver nogle fantastiske muligheder, også på det danske marked. Mastiff får eksklusivt adgang til et af verdens stærkeste kataloger fyldt med succesfulde formater, som også tidligere har fundet vej til de danske tv-skærme,” siger adm. direktør hos Mastiff, Mads Ulrick Holmstrup i en pressemeddelelse.

Ny koncernchef
Zodiak kan samtidig annoncere ansættelsen af David Frank som ny koncernchef. David Frank kommer fra stillingen som koncernchef hos RDF. Lorenzo Pellicioli, der hidtil har siddet som både koncernchef i De Agostini samt koncernchef og bestyrelsesformand for Zodiak fortsætter som bestyrelsesformand for den nye, udvidede koncern.

Aftalen cementerer Zodiaks globale position som et af verdens største selskaber inden for produktion og distribution af indhold på alle multimedieplatforme - i særdeleshed tv. Den nye koncern har en årlig omsætning på 500 millioner euro.

- CGP 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også