Hesseldahl: ”Kommerciel radio er ikke public-service”

DR skal ikke være i konkurrence med kommerciel radio på public-service, mener DRs kulturdirektør, Morten Hesseldahl.
Christian Grunert Pedersen

DRs kulturdirektør, Morten Hesseldahl, bliver formentlig den person i hele DR, der bliver mest berørt af det nye medieforlig. Alt tyder på, at kultur-kanalen P2 må lukke, og det undrer Hesseldahl sig over.

Morten Hesseldahl begriber ikke, hvorfor DR skal stækkes, hvis de kommercielle kanaler samtidig skal underlægges skrappe public-service krav, ”når det ikke er det, de kommercielle kanaler er sat i verden for,” siger han i dag i et interview til Berlingske Tidende:

”Jeg synes, at man i stedet burde fokusere på, hvordan man kan udvikle DR. Ikke på bekostning af de kommercielle og andre initiativer, for det er rigtig fint, hvis de kan være der. Men lad være med at se DR som en markedsaktør,” siger han.

Det er udmærket med andre kanaler end DR, men politikerne burde i stedet have fokuseret mere på at give de kommercielle kanaler bedre vilkår ved at sænke koncessionsafgiften:

”Man betaler alt for høje priser for en kanal, og det var derfor, de andre gik ned,” siger Morten Hesseldahl, der nu forbereder sig på at flytte indholdet fra P2 over på en eller flere af de øvrige tre FM-kanaler.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også