Kan du lave en P1-konkurrent for 25 mio. kr. om året? 

I så fald står du stærkt i det kommende udbud om den fjerde landsdækkende FM-kanal. En nærlæsning af medieforliget indikerer, at det kan blive en afgørende faktor, hvor godt deltagerne i udbudet vil tage sig betalt for at lave radioen.

Licenstilskuddet til radioen er nemlig ikke fastsat præcist, men indgår som et element i udbudet. Det vil sige, at vinderen maksimalt kan få 100 mio. kr. at lave radio for - men at det vil indgå på plussiden, hvis radioen bliver billigere. De overskydende penge vil i givet fald havne hos kulturministeren, som kan fordele dem "efter drøftelse med aftalepartnerne".

Hvor vigtig prisen bliver som parameter afhænger af, hvor præcist kravene til programfladen på den nye radio bliver defineret af det hurtigt arbejdende udvalg, som skal fremlægge "en mere præcis og sammenhængende programprofil" til august.

Hvis kravene er meget eksplicitte og omfattende er det reelt kun muligt for deltagerne at adskille sig fra mængden på to måder: 

1) Troværdighed og forventet professionalisme
2) Prisen

Hvad det første angår vil de fleste deltagende ansøgere leve op til det i rigt mål. Og dermed er vi tilbage ved prisen.

Fordel til avishusene
Hvis prisen bliver et væsentligt parameter er de store avishuse de mest indlysende kandidater, fordi de vil kunne levere billigere end en mindre aktør. Samtidig er det svært at forestille sig, at en entreprisemodel, hvor en mindre samlende aktør køber radioens indhold hos flere forskellige leverandører, prismæssigt vil være konkurrencedygtig.

At prisen indgår som et element vækker dårlige anelser på et andet punkt. I de tre tilfælde hvor kommercielle spillere hidtil har haft lejlighed til at byde på "næsten landsdækkende" stationer, har de haft meget svært ved at ramme det rigtige niveau. Eller sagt ligeud: De har været elendige til at ramme niveauet. I dette tilfælde skal aktørerne ganske vist kun regne sig frem til deres udgifter - ikke omsætningen, som jo er en noget sværere størrelse. Men man vil være fristet til at sætte udgifterne lavt for at være så attraktiv som muligt i konkurrencen.

Problemstillingen har tidligere været fremdraget som et problem i forbindelse med udbuddet af TV 2 i 2004. Dengang skete udbuddet også som en "skønhedskonkurrence", hvor prisen kun skulle spille en mindre rolle. Men mange eksperter anså dengang prisen for at være den afgørende faktor, fordi det ville blive svært at diskvalificere de meget kompetente deltagere på andre parametre. Den dag i dag hævder flere at grunden til, at TV 2 ikke blev solgt var, at MTG ikke var til at komme uden om, fordi selskabet havde lagt det højeste bud - samtidig var MTG politisk uspiselig som TV 2-ejer.

Det samme kan man ikke sige om Berlingske Media og JP/Politikens Hus som må stå stærkt i kampen om den nye radio, uanset om prisen bliver udslagsgivende eller ej.