Dagbladsnævnet går ikke fri af regeringens og Dansk Folkepartis plan for 'genopretningen af dansk økonomi'. Nævnet får beskåret sin støtte på 14,7 mio. kr. årligt i 2011, 2012 og 2013 med otte mio. kr. per år.

Nævnet fik også beskåret sine midler i 2008 og 2009 med cirka 11 mio. kr., fordi det ikke brugte nok penge og havde opsparede midler for ca. 70 mio. kr. Det reducerede støtten til 2,6 mio. kr. årligt. I 2006 og 2007 lød bevillingen på Finansloven på 13 mio. kr. til Nævnet årligt.

Set i det lys får Nævnet stadigt flere penge i de næste tre år, end tilfældet har været i de to seneste år, fordi der stadig er cirka seks mio. kr. tilbage årligt, når statskassen har gjort sit indhug i de bebudede 14,7 mio. kr. over de kommende tre år.

Støttebeløbet blev hævet fra 2010 grundet finanskrisen, som man forventede ville resultere i flere ansøgninger fra støttetrængende dagblade. Dagbladsnævnets opgave er nemlig at støtte etablering af dagblade, hvilket der ikke er rift om i øjeblikket, omstillingsprojekter som kan udvikle dagbladene og endeligt saneringsstøtte til lukningstruede dagblade.

Men Dagbladsnævnet har ikke ret til at støtte digitale projekter, hvilket dagbladene ellers i høj grad efterspørger, og hvilket Nævnet også selv opfordrer til at åbne for. Nævnet har i øjeblikket opsparede midler for ca. 52,7 mio. kr.

Senest har dagblade som Holbæk Amts Venstreblad og Kalundborg Folkeblad samt Helsingør Dagblad og Sjællandske fået omstillingsstøtte. Se alle tilskudsmodtagerne her.

Regeringens indhug i midlerne møder kritik fra Journalistforbundets formand Mogens Blicher Bjerregård, der over for journalisten.dk kalder det "fuldstændig meningsløst".