Sidste år skiftede Ulrik Haagerup sin titel som nyhedschef på DR ud med det mere mundrette, nyhedsdirektør. Et skifte, der ikke har betydet de helt store forandringer – indtil nu, hvor der bl.a. er en helt ny TV Avis på vej.

Haagerup er allerede kendt for at sige, at han som nyhedsdirektør vil gøre det væsentlige mere relevant:

”Det nytter ikke noget, at vi har væsentlighedskriterier, hvis vi ikke evner at formidle det på en måde, som får dig til at forstå, hvorfor det er relevant,” siger Ulrik Haagerup, som nu vil arbejde på at hæve kvaliteten af DRs nyhedsdækning.

”Det er afgørende, at vi ikke, som vi har haft for vane i mediebranchen de senere år, forsøger at vinkle alle historier på dig, fordi det eneste, du interesserer dig for, er dig selv - vi skal først og fremmest lave nyhederne til den brede befolkning med bred samfundsmæssig interesse.”

DR skal nu finde en balancegang, hvor man undgår den faldgruppe, som DR ifølge Haagerup har været lidt for slemme til at falde i, at lave nyhder, der kommer til at tale ned til modtagerne. En udvikling, der er afledt af, at DR tidligere har haft tendens til at dratte i en anden faldgruppe - hvor formidlingen kommer til at tale hen over hovedet på mange danskere.

Birthe og Rene er stemt hjem
Derfor har DR i de senere år i kampen for at fastholde seerne udformet deres nyhedsudsendelser ud fra en berømt og berygtet målgruppetænkning, hvor udsendelserne kl. 18.30 og 21 var tilpasset fiktive seere, kaldet Birthe og René. Disse 'seere' var konstruerede ud fra data og research om en given målgruppe.

TV Avisen 18.30 var tilpasset Birthe, som hører til den såkaldt ’traditionelle’ og mere jævne livstilsgruppe, mens TV Avisen 21.00 var tilpasset René, som tilhører den moderne. Men nu er det helt slut med målgruppetænkningen, forsikrer han:

”Jeg tror, man var kommet så langt ud i en logik, der hed: ”Nu skal vi også passe på, at hun ikke zapper væk. Så nu vælger vi udelukkende emner, hun interesserer sig for på forhånd” - og så er der til gengæld emner, som er vigtige og væsentlige, også for hendes liv, som man ikke tager med, men henviser til nogle andre nyhedsformater. Det skal man passe meget på med”.

Har TV-Avisen mindet for meget om TV 2 Nyhederne?

”TV 2 er det bedste, der nogensinde er sket for DR. TV 2's hovedkonkurrent er dog ikke DR, men de kommercielle tv-stationer. Hvis vi kører efter TV 2's baglys, som DR har gjort i nogle år, så kommer vi for langt væk fra det, der er vores opgave – lad nu TV 2 klare deres, og lad så os definere, hvad der er vores opgave”.

Seertal betyder ikke alt
Frygten for at kede har været den største hæmsko indtil nu, men Haagerup frygter ikke for seertallene.

”Det kan godt være, det koster nogle sharepoint på en 18.30’er, men det gør ikke ret meget, hvis det betyder, at vi laver noget ordentligt til dem, der ser det og noget ordentligt på nogle andre platforme, som danskerne også bruger,” siger Haagerup, der samtidig spår, at TV 2 i de kommende år vil blive endnu mere kommercialiseret, også på nyhedsfronten, og derfor kun vil tilpasse sine nyheder til det købestærke publikum. 

Kan du nævne et konkret eksempel på, hvordan man vil gøre det væsentlige mere relevant?

”Hvis man f.eks. tager ordet EU, så er det så kedeligt, at lige så snart man hører det, så tænker mange: okay… nu må vi vist hellere gå ud og sætte kaffe over. Men det, der foregår i EU, bliver stadig vigtigere for danskerne. Det er et af de områder, der skal opprioriteres. Vi skal i det hele taget være meget dygtigere i vores dækning af verden omkring os”.

Færre og bedre historier
Den nye filosofi i DR Nyheder er, at danskerne ikke har brug for flere nyheder - de har brug for bedre nyheder. For bare tre år siden var DR op på at have 18-19 indslag i en TV-Avis, mens man nu er nede på en 11-12 stykker. Forskellen mellem de to sene nyhedsudsendelser vil nu være, at 18.30-udsendelsen vil seerne kunne gå til og fra, hvor 21’eren vil gå lidt grundigere til værks, forklarer Ulrik Haagerup.

”I en moderne medieverden har man kl. 18.30 ikke brug for at vide, hvad der er sket i løbet af dagen – det ved man allerede – der har man brug for nogen til at rydde op. Nogen, der giver en forklaring”.

Efter en periode, hvor medierne har konkurreret på at komme op i hastighed, så er opgaven i dag vendt på hovedet. Nu skal DR være der, når folk har brug for dem, og det vil også betyde nettet og mobilen, mener han.

Vil det så sige, at DR’s nye opgave er at være til stede på alle platforme?

”Jeg ved ikke, om det skal være alle platforme. DR’s opgave er at samle, oplyse og udfordre. Danskerne har ændret medievaner, så hvis man lige pludselig skulle sige, at nu var vi kun en tv- og radiokanal – det ville være en underlig logik. Hvis vi ikke kan komme med noget, som man ikke kan få alle mulige andre steder, så dør vi i længden, lige så vel som andre medier”.