Webvækst i opbremsning

Den årelange vækst i danskernes brug af nettet bremsede i 2009 - og det er godt nye for mediehusene, mener Jon Lund, der står bag undersøgelsen.

Den hidtidige kraftige vækst i danskernes web surfing er stagneret.

En ny undersøgelse fra konsulent og tidligere FDIM direktør, Jon Lund, viser, at væksten i det samlede antal sider, danskerne læser på nettet er gået tilbage siden 1. kvartal 2009. Dengang voksede aktiviteten med 27 procent - i 1. kvartal i år var væksten afløst af et regulært fald på på 1 procent. Mønstret er det samme målt på antallet af besøg og på det antal timer danskerne bruger online. Her var væksten i første kvartal under 1 procent.

Dermed ser danskernes brug af nettet efter flere års vækst nu ud til at stabilisere sig på et niveau omkring 900 mio månedlige besøg og 9 mia sidevisninger. Det er gode nyheder for de danske medier, hvis annoncepriser ellers har været under kraftigt pres fra et stigende udbud af annoncepladser, mener Jon Lund.

"Danske medier har det seneste år haft stadigt sværere ved at fastholde deres annoncepriser. Annoncørerne har simpelthen haft så mange og gode alternativer at de har kunnet presse priserne rigtigt hårdt. Og mange medier har været nervøse for, om det var skruen uden ende. Det var det ikke, ser det ud til: Det danske internet har - ihverfald foreløbigt - nået et mætningspunkt. Danskerne gider simpelthen ikke surfe mere end de allerede gør," siger Jon Lund i en kommentar.

Læs mere og download rapporten på DigiWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også