Engell: Ørskov-udnævnelse overrasker

Rokaden i JP/Politikens Hus skubber på overgangen fra bladhus til mediehus, mener politisk kommentator og tidligere chefredaktør i huset, Hans Engell.
Mikael Kamber

En kompetent og ambitiøs mediemand. Sådan betegner tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, Hans Engell, den nu afgående koncerndirektør for JP/Politikens Hus, Torsten Bjerre Rasmussen. Derfor kommer det heller ikke bag på Hans Engell, at Torsten Bjerre Rasmussen har valgt at blive "chef i eget hus" - som ny adm. direktør for Egmont Magasiner.

"Torsten Bjerre Rasmussen er en mand med fuld fart på. Han kom fra Jyllands-Posten og stod i spidsen for den kommercielle udvikling af gratisavisen 24timer, der var en succes, inden han afløste Merete Eldrup som koncerndirektør i JP/Politikens Hus. For ham er det et naturligt karriereskridt - han kan ikke komme længere op i rækkerne nu," siger Hans Engell.

Torsten Bjerre Rasmussens karriereskift er altså lige ud af landevejen ifølge Engell - helt så oplagt og snorlige er udnævnelsen af Stig Kirk Ørskov som Torsten Bjerre Rasmussens afløser ikke.

"Det er mere overraskende, at Stig Ørskov er blevet udnævnt til ny koncerndirektør, fordi hans baggrund er den journalistiske - omend i erhvervsjournalistikken - og fordi en del nok har set ham som en mulig afløser for Tøger Seidenfaden, når den tid kommer. Men Stig Kirk Ørskov har været en af de bærende kræfter i udvikligen af Politiken online og drvikraft i forhold til de nye medier har formentlig været en kvalifikation, JP/Politiken har lagt vægt på, fordi huset i stadigt stigende grad er ved at udvikle sig fra avishus til mediehus," siger Hans Engell.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også