'Licens Lars' stævner Plummer

Det er bl.a. beskyldninger om truende adfærd over for medarbejdere i DR Licens, der får licens-modstanderen Lars Kragh Andersen til at stævne generaldirektøren.

En række beskyldninger fremsagt i artikler på netavisen 180grader.dk har fået Lars Kragh Andersen, der står bag den nu lukkede Facebook-gruppe "Støt Lars' kamp mod DR licens", til at stævne DR's generaldirektør Kenneth Plummer.

"Han opfører sig truende over for dem. ... Det er fint nok, at han har sine holdninger, og det er fint nok, at man vil diskutere, men det er altså kommet totalt ud af kontrol det der. Og jeg kan ikke bare acceptere, at mine medarbejdere skal chikaneres og føle sig truede, og det er derfor vi reagerer nu," sagde Kenneth Plummer bl.a. til 180grader i januar, og det er ifølge skrivelsen fra Lars Kragh Andersens advokat en de beskyldninger, der ligger til grund for stævningen..

DR har tidligere fået Facebook til at lukke siden "Støt Lars' kamp mod DR licens", der havde 16.000 medlemmer - en efterfølgende gruppe har fået endnu flere medlemmer.

DR beskylder Facebook-siden for at opfordre folk til at undlade at betale licens og give instruktioner i at sende DR's licensmedarbejdere bevidst på "overflødigt" ekstra arbejde med diverse forespørgsler, anmodninger om aktindsigt, m.m.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også