Især DR og dagbladene var på menuen, da de mediepolitiske ordførere fra alle partier med undtagelse af De konservative og Enhedslisten (sidstnævnte har meldt sig ud af forhandlingerne, red.) var samlet onsdag eftermiddag.

Anledningen var Foreningen af Interaktive Mediers (FDIM) præsentation af en rapport om danskernes brug af internettet i 2009, der klart viste, at danskernes tidsforbrug på nettet stiger kraftigt, og at det især er de udenlandske sites som Google og Facebook, der sluger danskernes tid.

Politikerne sidder netop nu i forhandlinger om det kommende medieforlig, som indtil videre er udskudt til onsdag næste uge. Målet er at nå et bredt forlig, som traditionen foreskriver, men det forhindrede ikke medieordførerne i at stikke til hinanden.

Særligt Holger K. Nielsen (SF) og til dels Mogens Jensen (S) virkede opsatte på at tirre Ellen Trane Nørby (V) med kommentarer om, at DR er "ved at blive slagtet" i de nuværende forhandlinger samt, at der ikke er nogen idé i at "smøre smørret tyndere ud" i public service-medierne, der ud over DR tæller TV 2-regionerne. Finansieringen til nye initiativer på medieområdet bør findes andre steder end i DR's pengekasse, lod Mogens Jensen forstå.

Oppositionens bekymringer henviser til de lækkede papirer fra forhandlingerne, som blandt andet omhandler forslag om, at DR skal bruge 25 mio. kr. ekstra på at få produceret programmer eksternt over de næste fire år samt at P2 skal drives af en privat ejer, som konkurrent til P1.

DR, DR, DR
Det fik Ellen Trane Nørby op af stolen.

"Nu er der sagt DR, DR, DR mange gange," konstaterede hun og tilføjede, at regeringen blot ønsker at sætte tre procent af DR's licens i spil. Den udgør cirka 3,3 mia. kr. årligt. Derudover understregede hun, at DR "har en manko i forhold til de unge".

Hvis de unge fortsat skal have tilknytning til dansk indhold, er det nødvendigt at se på, hvordan det kan blomstre andre steder.

Mogens Jensen gjorde også modstand mod den 'New Zealandske-model', som til dels danner baggrund for public service-puljen, hvis formål er at fremme public service-indholdet på kommercielle tv-stationer ved at give støtte til produktioner. Det er blandt andet kommet TV3-dramaserien 'Lulu og Leon' til gode.

Ellen Trane Nørby fremhævede derimod, at public service ikke kun behøver at være DR og talte for partnerskaber og entreprisemodeller, hvor andre medier leverer indhold til DR.

Fra Dagbladsnævn til Medienævn
Både S og V talte for en af de mærkesager, som blandt andre FDIM har på dagsordenen, nemlig omdannelsen af Dagbladsnævnet, der støtter nye initiativer hos dagbladene på print, til et Mediestøttenævn.

Dagbladene og deres tilstand lå alle medieordførerne på sinde. Holger K. Nielsen tegnede skismaet op ved at erklære, at dagbladene og deres journalistiske kvalitet er uundværlig, samtidig med at deres forretningsmodel bygget på tryk og distribution i længden er uholdbar. Derudover savnes fortsat en holdbar forretningsmodel på nettet . Så selvom flere af salens spørgere fra netmedier og specialmedier efterspurgte tanker om, at pengene skal følge journalistikken frem for indholdet, kom diskussionen ikke meget videre.

For selvom politikerne over en bred kam var enige i, at ændringer er nødvendige, er det bare ikke lige nu, at de skal indføres.

Fordelene ved det nuværende dagblads-støttesystem blev også fremhævet af Ellen Trane Nørby. For når pengene følger distributionen af dagbladene, kommer man ud over "smagsdommeri", fordi støtten har en "objektiv automatik". Venstres bud på et nyt system er et 'State of the news'-organ, der årligt vurderer dagbladenes indsats baseret på faktuelle oplysninger om blandt andet antallet af journalister der er på et medie, og hvilke stofområder der bliver dækket.

Holger K. Nielsen mente derimod, at "på et tidspunkt er vi nødt til at få smagsdommere", fordi støtten af i dag skal ændres, og den skal ændres, så den kommer den kritiske og undersøgende journalistik til gode.

En spørger undrede sig over, hvor meget dagbladene fyldte i politikernes bevidsthed og opfordrede til at lade dem konkurrere mere på markedsvilkår. Det blev afvist over en bred kam, fordi markedet ikke fremmer publicistiske medier der understøtter den demokratiske debat, som Holger K. Nielsen formulerede det. Ellen Trane Nørby supplerede dog med, "at antallet af dagblade ikke er støbt i beton". Underforstået skal mediestøtten ikke partout sikre, at der ikke ryger et eneste dagblad i svinget, hvis krisen fortsætter med at kradse i avishusene.

Så trods lækkede dokumenter fra forhandlingerne, og DR-ledelsens kraftige kritik af de dele, der berører DR, er der endnu et stykke vej til enighed blandt medieordførerne.