Hvis DR Oplysning var et land, ville det dække et kæmpe areal med vidt forskellige indbyggere og geografiske forhold.

Oplysning strækker sig nemlig fra P1's Orientering, videnskabs- og historieprogrammer til 'Spise med Price', 'Aftenshowet' og nettets Pirat TV for de helt unge. Det er områdets, og dermed direktør Gitte Rabøls, fordel og udfordring. Men mest det første, hvis man spørger hende selv.

"Overordnet mener jeg, at alle genrer og emner kan optræde på alle kanaler og til alle målgrupper. Det handler om formidling og originale idéer. Visionen er at levere væsentligt indhold til alle målgrupper," siger Gitte Rabøl.

Dermed er hun på linje med sine direktørkollegaer for DR Kultur, Morten Hesseldahl, og DR Danmark, Inger Bach, samt mediedirektør Mikael Kamber.

Mere kant søges
Fra sin tid som kanalchef-makker med Mette Davidsen-Nielsen på DR2 har Gitte Rabøl en indgroet tro på, at klogt tv ikke behøver at være kedeligt.

"På DR2 øvede jeg mig i at se muligheder frem for begrænsninger og i at genopfinde public service-indholdet. Vi satte for eksempel Gud i primetime med programmet 'Tal med Gud'. Videnskab skal ikke kun appellere til dem, der i forvejen er interesserede men også til andre. Det kan vi arbejde med ved at koble vores kompetencer. Og dem rummer vi en masse af: Fra Orientering til Pirat TV fra Dokumentar over Undervisning til Aftenshowet. Hvis vi skal lave noget, der er anderledes, må vi trække på hinanden, så indholdet får mere kant og bliver endnu bedre," siger Gitte Rabøl, der mener, at de oplysende og journalistiske programmer aldrig har været vigtigere.

Ny struktur giver mening
Hun er tilbage i DR efter at have været selvstændig rådgiver i et par år, siden hun sagde op på DR2. Nu er målet at give indhold og sammenhæng til hendes del af de fire nye indholdsområder i DR, som har medført talrige cheffyringer og ansættelser samt endnu en organisationsændring i DR. Den nye struktur understøtter det, Gitte Rabøl mener, Oplysning har brug for.

"For eksempel er historie- og videnskabsredaktionerne lagt sammen, så de kan koble deres stof på andre måder og befrugte hinanden. Når der skal udvikles et nyt primetimeområde til DR1, kan vi samle chefer og medarbejdere fra f.eks. P1 Morgen, Kontant og P3 , som byder ind med forskellige erfaringer. Vi er ikke nået så langt endnu, men jeg tror, at det kommer. Både i Oplysning og på tværs i DR, er der en bevidsthed om, at vi har et uudnyttet potentiale," siger Gitte Rabøl.

Er folk ved at komme sig over de store ændringer i DR og har de mod på at arbejde på nye måder - endnu engang?

"Jeg har oplevet, at alle kan se meningen med det. Omstruktureringerne giver også mulighed for at se sig selv i nye sammenhænge. Det tapper energi, men der er samtidig en stor parathed til udvikling. Mange af cheferne i Oplysning er nye, og de er med til at udfordre konventionerne og de sædvanlige måder at gøre tingene på."

På jagt efter Oplysnings-ånden
Af DR's fire nye indholdssøjler, der også tæller Kultur, Nyheder og Danmark, er Oplysning en af de bredeste. En bredde man skulle tro ville karambolere med Gitte Rabøls visioner fra DR2-tiden om at skabe en stærk fælles ånd og kultur.

"Jeg oplever, at der eksisterer en DR-ånd og en ånd på hver redaktion. Hver redaktion skal være stærk i sin kultur for at kunne rumme de andre, men jeg kan også se pointen i at skabe fællesskabsfølelsen for Oplysning. Det er sådan, vi kan rykke og udnytte hinandens kompetencer, så små projekter og programmer bliver en del af noget større. Med tiden bliver de værdier vi lægger vægt på, som autenticitet, integritet samt at gøre os umage forhåbentlig til en del af ånden i Oplysning, som gerne skulle være en del af en større DR-ånd. Men det vil nok altid være vigtigere for folk, at de arbejder i DR og på en bestemt redaktion, end at de er en del af Oplysning," siger Gitte Rabøl.

Kendis-interviewer skal rumme mere end nyfigenhed
DR Oplysning er uden tvivl en vigtig del af DR's nye struktur. Ledelsen og bestyrelsen taler blandt andet om 'nyklassisk public service' og her passer områdets motto 'at gøre det væsentlige relevant' perfekt, men hvilke konsekvenser får det for seertallene, og har Gitte Rabøl nogle bestemte seertals-milepæle for de tungere programmer?

"Nej, jeg er ikke til at sætte hakker på den måde. På DR2 oplevede vi ikke en modsætning imellem, hvor højt vi satte barren og seertallene. Det er superfarligt at undervurdere seernes kompetencer og viden. Det, at vi kvalificerer vores programmer, skræmmer ikke nogen væk, hvis vi arbejder lige så meget med formidling som indhold."

Er et program som 'Aftenshowet' et oplagt sted at proppe mere viden og perspektiv ind?

"Ja, og det arbejder de meget med allerede, men danskernes høje skilsmisseprocent er lige så væsentlig for os at dække som en analyse af det britiske valg, så vi skal ikke væk fra det helt nære. Det handler om, hvad vores public service-greb er, når vi f.eks. inviterer en musiker eller skuespiller i studiet – det skal rumme et perspektiv, som rækker ud over nyfigenheden. På det område skal vi som public service-station kunne noget mere," siger Gitte Rabøl

Price-brødre baner vejen
Men en ting er at gøre de fagligt tunge originaler og de skæve greb på formidlingen til en succes på DR2. På den brede DR1-kanal, der henvender sig til alle danskere, kan det måske blive vanskeligere. Gitte Rabøl mener dog, at DR2's eksportsucces 'Spise med Price' baner vejen for anderledes programmer på DR1.

"Der er traditionelt større risikovillighed på DR2, men den er også til stede på DR1. Og det er vigtigt, at blive ved med at udvikle nye programmersom har deres helt egen DNA. Bygget op om public service.
 
Også Price-brødrenes formidling af madstoffet hænger sammen med et af de DR2-slogans, som Gitte Rabøl har taget med sig.

"Uhøjtidelig seriøsitet er dækkende for DR2, men også for Oplysning. Seriøsiteten skal altid være der, men vi behøver ikke at være bedrevidende i vores formidling af den."

Med 227 programmer i produktion i øjeblikket i Oplysning, kan Gitte Rabøl "desværre ikke stikke næsen i alt", som hun siger. Tiden vil vise, om den fælles kultur i DR Oplysning bliver stærk nok til, at de vidt forskellige programmer og redaktioner kan trække på hinanden alligevel.