Medieforlig trækker ud

Kulturministeriet forventer ikke, at medieforliget falder på plads i dag - i hvert fald ikke hvis der bliver tale om et bredt forlig
MediaWatch

Kommunikationschef i Kulturministeriet, Michael Jannerup, bekræfter over for MediaWatch, at et bredt medieforlig sandsynligvis tidligst kan komme på plads i næste uge.

Skulle parterne på dagens møde blive så uenige at man ender med et smalt forlig kan processen dog gå hurtigere.

Medieanalytiker på MediaWatch, Per Fanefjord Laursen forudså allerede i går, at oppositionen nok ville få brug for mere betænkningstid:

”Alt i alt lyder bedste bud, at forliget først kommer i næste uge, når Mogens Jensen har kæmpet mod og med æren nogenlunde i behold kan bøje sig for, at DR skal svækkes med tabet af en radiokanal,” skriver MediaWatchs medieanalytiker.

Det er en evt. konkurrent til P1, diskussionerne har kredset om. Den nye radiokanal ville på bekostning af bl.a. DR's P2 få tilført 125 millioner i statsstøtte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også