Kunsten er blevet marginaliseret i Danmark, og vi tager den slet ikke alvorligt som en vigtig del af samfundsdebatten. Det skal der ændres på, og kun DR kan gøre det, mener roman- og tegneserieforfatter, og nu også Danmarks Radios nye kulturdirektør, Morten Hesseldahl.

DR kunne nemt lade sig inspirere af Hesseldahls tidligere arbejdsgiver, Information, særligt i forhold til at være dagsordenssættende, siger han til MediaWatch:

”Når det handler om kunst og kultur, skal vi ikke bare være refererende. Vi skal være det, man taler om – så hvis man ikke har været forbi vores programmer, når man interesserer sig for billedkunst, så er man ikke klædt ordentligt på. Jeg synes, at man skal have den slags ambitioner”.

Udover at I er forpligtet til det, er det så også en dannelsestankegang?

”Det er en forestilling om, at DR ikke skal opdrage, men oplyse, og med til det ligger der også at kunne skildre de mange forskellige facetter af et menneskes liv. Her kan kunsten give den nuancerede forståelse på et forholdsvis sofistikeret plan. Det, mener jeg, hører med til hele oplysningsprojektet, nemlig at klæde befolkningen på og få stillet de spørgsmål, som man måske ikke selv har stillet - og så lade lytterne eller seerne om selv at finde svarene”.

Kunsten skal være en del af debatten
Hesseldahl har, udover sine publicistiske meritter, selv skrevet en række anmelderroste bøger. Og han er ikke bleg for at tage de nødvendige kampe på kulturens vegne:

”Kunsten og kulturen er noget, man udsættes for, når man er beruset eller er tvunget til det. Det er ikke noget, man tager alvorligt som en del af den almindelige samfundsdebat. Man skal tilbage til Ole Wivel for 40 år siden for at finde en dansk forfatter, der sad i et regeringsudvalg, som ikke lige handlede om kunststøtte. Han sad i det centrale uddannelsesråd. Man spørger ikke Ib Michael, om han vil træde ind i et udvalg om velfærdreformen eller Anne Marie Løn, om hun vil diskutere integrationspolitik, og det, synes jeg egentlig, er et problem. Kunsten kan favne en kompleksitet, og den stemme synes jeg godt, at man i højere grad kan inddrage i debatten”.

Bestyrelsesformand, Michael Christiansen, kalder medieinstitutionens nye kurs for 'ny-klassisk public service'. Og også på kulturområdet lægger Morten Hesseldahl sig tæt op af sin kollega, DR’s mediedirektør Mikael Kamper, der for nylig har peget på, at DR skal tilstræbe en højere kvalitet i alle genrer:

”DR skal forsøge at være selektive, ikke ud fra genrer, men ud fra væsentlighedskriterier. I gamle dage havde man indtrykket af, at man fravalgte den rytmiske musik, fordi man per definition definerede den som underlødig. Det, synes jeg, er helt ude at trit med virkeligheden. Jeg tror aldrig nogensinde, at der har været et større behov for en validering af, hvad der er væsentligt, god kvalitet eller nybrydende. Det er et sted, hvor vi kan spille en rolle”.

Det skal ikke være en sur pligt
Morten Hesseldahl så gerne, at man lagde flere kræfter i at lave programmerne bedre, frem for at øge antallet, så længe man fortsat produktudvikler og ikke laver, hvad han kalder ’alibi-programmer’. Man skal med andre ord ikke gøre det, fordi man er forpligtet til det, men fordi man brænder for det.

Han mener til gengæld ikke, at det giver nogen mening at tale om fin- eller lavkultur. Danmarks Radio er de eneste, der virkelig kan samle alle danskere, og det ansvar må man tage alvorligt, mener han:

”DR er under evig beskydning fra to områder, hvor det ene er markedskræfterne, som gerne vil lave de store, bredt appellerende produktioner, og derfor synes de ikke, at DR skal lave dem, for så kan de ikke selv tjene penge på det. Det andet område, som mener det samme, men ud fra en anden argumentation, det er kultureliten. De synes, at DR ikke skal lave alt det brede, fordi det er underlødigt. De skal lave de smalle programmer, som de selv kan genkende som lødigt. Derfor kan DR nemt blive angrebet fra to sider af”.

”Sandheden er, at DR skal både være der, hvor de samler så mange, som muligt og samtidig skal de lave de smalle programmer, som også når ud til danskerne - ikke på én gang, men fordi de supplerer hinanden,” siger Morten Hesseldahl, der mener, at DR ville miste deres folkelige opbakning uden de bredt favnende programmer.

En måde man kunne sikre kulturstoffet og de smalle programmer ville f.eks. være at udnytte de forskellige platforme, DR råder over. Så når DR har en særlig kompetence, som de havde i Cavling-vinderen Jesper Tynell, må man sørge for at få det ud på alle platforme, vurderer Morten Hesseldahl.

DR skal udnytte de forskellige platforme
For en række år siden stoppede de fleste kulturprogrammer, bl.a. ’Bestseller’, ’Viva’ og ’Filmland’
(som var afløseren for Ole Michelsens Bogart). DR2 ville lukke kulturen ud af reservaterne, som man kaldte det, og kunstformidlingen skulle nu findes rundt omkring på programfladen i temaaftener, Deadline eller Smagsdommerne. Hesseldahl er for så vidt enig i grundtanken, men den kan bare ikke stå alene længere, mener han:

”Der er et klart behov for de fagligt stærke programmer. Hvis man har en interesse for noget, vil man gerne have en faglig viden på et højere niveau, og det vil sikkert skræmme nogen væk. Men man bliver nødt til at sikre, at reservaterne er der. Man skal bare samtidig også få det ud på flere platforme”.

Hvorfor er der ikke plads til kulturprogrammerne på DR1?

”Det med, at vi skal have lagt et kulturmagasin på DR1 i primetime, er en åndssvag kamp at tage. Jeg vil hellere lave et godt kulturprogram på DR K, frem for at lave en satsning, der kører én sæson og så må lukke på grund af dårlige seertal”.

Ifølge Hesseldahl arbejder man i stedet på at udvikle et signatur- eller flagskibsprogram, som man kender det fra Deadline på DR2, på DR K:

”Man må se i øjnene, og det er det samme i udlandet, at det har været svært at lave kulturprogrammerne. Det kræver som regel en super karismatisk vært, f.eks. Mikkel Munch Fals, som kunne løfte det igennem. Ellers bliver det hurtigt noget, man laver af pligt”.

De mange platforme er godt nyt til de mere snævre genrer, ikke mindst den klassiske musik. Men også hvad angår samarbejdet med Operaen er DR’s nye tv-kanaler ekstra relevante, mener Morten Hesseldahl:

”Et problem med scenekunsten er jo, at den forsvinder. Det har altid været et problem at fange det. Men nu har vi indgået en 2-årig aftale med Operaen, hvor vi kan sende en stribe operaer og tæppebombe sendefladen på DR K, men samtidig har vi muligheden for at benytte det på P2.

Kulturformidling skal i det hele taget ikke være en sur pligt, mener Hesseldahl:

"Man skal ikke tvinge det ned i halsen på folk, fordi de har godt af det. Man skal gøre det tilgængeligt og formidle det, og sørge for at få tingene udnyttet bedre. Kulturen skal løftes frem og gøres tilgængelig, ellers bliver den marginaliseret, fordi den ikke evner DJØF-sproget,” lyder det fra den nye kulturdirektør.