Der er en del symbolik forbundet med det VM-magasin, der udkommer med Dagbladet Børsen den dag, MediaWatch møder avisens chefredaktør og adm. direktør, Leif Beck Fallesen.

Med sportstillægget er cirklen ved at være sluttet i den produktudvikling af avisen, som Leif Beck Fallesen satte i gang for godt ti år siden, og som siden har gjort stofområder som kultur, sundhed, innovation, executive og livsstil til en del af avisens tilbud. En udvikling, der har drevet den årelange oplagsvækst, der for nylig gjorde Børsen til landets fjerde største dagblad, og som for længst har gjort Leif Beck Fallesen til et ikon i branchen.

”Sport var det sidste stofområde, der manglede, og med dagens tillæg er vi ved at lukke cirklen. Af samme grund er det blevet sværere at være innovativ på tryk. Jeg tror mere på det digitale område, hvor vi i princippet er i den samme situation, som vi var på avisen for ti år siden, hvor Børsen ikke var en holistisk avis. På det digitale område er vi først lige begyndt,” siger Leif Beck Fallesen.

Papiroplag strategisk nøgle
Chefredaktøren, der i år kan fejre 20 års jubilæum som chefredaktør, ser dog papiroplaget og abonnementsbasen som den vigtigste strategiske nøgle til at få Børsen succesfuldt igennem digitaliseringen - og overgangen fra gratis- til betalingsmodel. Det første skridt tog Børsen i efteråret, da dagbladet i stil med DR, der har erstattet ’tv-licens’ med ’multimedielicens’, skrottede begrebet ’avisabonnement’ for i stedet at operere med et ’multimedieabonnement’. Samtidig har Børsen annonceret, at man vil skrue mere og mere op for det passwordbeskyttede indhold på nettet til Børsen-abonnenter, og endelig søsatte dagbladet den digitale lørdagsavis, der skal agere som pilot og prøvekanin for digitaliseringen af hele Børsen.

”Fremtiden bliver selvfølgelig digital, men jo flere abonnenter man har på print, jo flere kunder har du at tage med over på det digitale, og jo stærkere står du. Så det er et nyt argument for at fastholde printabonnenter. Vi lavede i efteråret en helt konsekvent multimediestrategi – men kun målrettet vores abonnenter, det er ikke en løssalgs- eller mikrobetalingsmodel, vi går efter, som Berlingske f.eks. forsøger med 'Ugen'. Målet er at få abonnenterne til også at bruge det digitale indhold, og dét er den største udfordring for hele branchen, for det er ikke en selvfølge,” siger Leif Beck Fallesen.

Ligner langt sejt træk
"Lige nu ligner det et langt sejt træk. Vi har et snit på 8000 unikke brugere hver uge på vores digitale lørdagsavis. Hvis man sammenligner det med læsertallene på vores avis, er det jo ikke ret meget – sammenlignet med de tal, jeg har hørt på 'Ugen', så er det rigtig meget. Pointen er, at der endnu ikke er kommet en markedsefterspørgsel efter en betalt elektronisk avis, men transformationen kommer,” siger Leif Beck Fallesen.

Vil iPad’en kunne skabe den efterspørgsel?

”Det vil jeg da håbe, eftersom det er vores målgruppe, der kommer til at anvende den - og vi er selvfølgelig i gang med at udvikle til den platform. Men det helt store spørgsmål for mig er stadig: Bliver det kun en succes, fordi indholdet kommer på en ny platform? Hvis man kigger på mobiltelefonen, har den slet ikke levet op til de forventninger, der var. E-avisen, man kan bladre i, er heller aldrig slået igennem," siger Leif Beck Fallesen, der dybest set er mindre interesseret i platform og teknik - mere i, hvordan man får en dagbladsforretning til at hænge sammen på det digitale.

"Det er jo fantastisk brugervenligt den måde, man kan bladre på på en iPhone eller iPad, men det er også fantastisk let at bladre forbi annoncerne, og hvad siger annoncørerne til det?” siger Leif Beck Fallesen.

En ting er dog sikkert - brugerne kommer til at betale langt mere end i dag for det digitale indhold.

”Jeg tror, at hele branchen er enig om, at vi er nødt til at komme igennem skiftet og gøre op med gratisfilosofien nu. Det, vi ikke ved, er, hvad det så fører til," siger han.

"Jeg er nødt til at være optimist og tro på, at det, vi gjort i mange hundrede år, at sælge indhold - det kan vi også blive ved med. Dybest set kan jeg jo ikke forstå, at vi ikke kan få folk til at betale for indhold på nettet, når de har gjort det på papir i fire hundrede år. Og det er den konfrontation, som de etablerede ejerne nu tager med internetbrugerne,” siger Leif Beck Fallesen.

Ny konkurrencesituation
Med digitaliseringen følger dog også helt andre konkurrencevilkår. Den enorme kapital, det kræver at komme ind på det trykte dagbladsmarked lægger en naturlig begrænsning på antallet af nye konkurrenter (med Dagen og Nyhedsavisen som de seneste beviser) - helt anderledes er det online.

”Teoretisk set kan der ske det samme, som der er sket inden for luftfarten. Lige nu er det de store etablerede avisbrands, der laver netaviserne og tror på, at det er dem, der skal det i fremtiden også, og det må vi da alle sammen håbe, at det bliver. Men i det øjeblik, man går 100 pct. digitalt, og efterspørgslen er der, så kan konkurrenter starte en elektronisk avis med 15 fantastisk dygtige journalister og en enkelt it-mand – med et helt andet pris- og omkostningsniveau, end de etablerede huse,” siger Leif Beck Fallesen.

Børsens nærværende konkurrencesituation ændrede sig tidligere på året, da Erhvervsbladet gik fra at være betalt dagblad til ugemagasin. En begivenhed Børsen ikke undlod at notere - i halvsiders annoncer bød avisen Erhvervsbladets læsere velkomne.

"Erhvervsbladets lukning som dagblad er en konsolidering, som krisen har fremskyndet, men det hjælper ikke os som sådan," siger Leif Beck Fallesen, der tror på yderligere konsolidering og anser det for sansynligt, at hans to tilbageværende konkurrenter, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, i fremtiden udgives af samme hus.

”Jyllands-Posten ligger sikkert forankret med en stabil og stærk ejerstruktur, men Berlingske Media og Mecom er ejet af kapitalfonde, der skal sælge deres investering på et tidspunkt. Jeg tror også, at Berlingske udkommer om fem år, men jeg er ikke sikker på, at det er Berlingske Media eller Mecom, der udgiver den. Det vil være mere naturligt at tro, at det f.eks. er JP/Politiken, der gør det. Også fordi der her er lavet en model, hvor det ikke kan gå ud over ytringsfriheden. Hvis Politiken og Jyllands-Posten kan være i samme stue ejermæssigt – og det kan de, det viste Muhammedkrisen - så kan man også klare en københavnerforside fra Berlingske i huset."

Selv vil Leif Beck Fallesen, der fylder 64 år til sommer, ikke svare på, hvor han er om fem år.

”Jeg bliver ved, så længe der er interesse for det, og så længe jeg selv er interesseret i det. Mere svar får du ikke.”