ZDF aflyser Westergaard-interview

Den tyske tv-station har aflyst et planlagt interview med Kurt Westergaard, der skulle have været sendt i morgen.

Den danske tegner Kurt Westergaard, der står bag en af Muhammedtegningerne, kommer ikke på tysk tv i morgen i 'Markus Lanz Show' på tv-kanalen ZDF, som det ellers har været på tale, skriver kpn.dk.

"Der er tale om en redaktionel beslutning hos ZDF. Forslaget om et interview blev afvist med den begrundelse, at et underholdningstalkshow ikke er en egnet platform for en meningsudveksling om dette emne. ZDF har mange gange beskæftiget sig med Muhammedtegningerne i mange andre formater og vil også gøre det fremover," hedder det i en meddelelse fra ZDF mandag ifølge Ritzau.

Galleriejer Erik Guldager, der tidligere har solgt Kurt Westergaards tegninger og også skulle have medvirket i det tyske tv-show, mener dog ikke, at begrundelsen udelukkende er redaktionel, men handler om frygt for ZDF-medarbejdernes liv og sikkerhed.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også