Lokalia.dk på iPhone

Søndagsavisen lancerer nu en iPhone applikation til det hyperlokale site 'Lokalia' - senere følger en applikation til iPad.

Søndagsavisens nye hyperlokale website, lokalia.dk, kan nu også tilgås med en iPhone app'. Applikationen er netop blevet godkendt af Apple, skriver koncernen i en pressemeddelelse.

”Vi forventer, at en meget stor del af netforbruget på især nyhedssites vil flytte over på smartphones, og derfor er det vigtigt for Søndagsavisen som nyhedsmedie at være med i første omgang på iPhones, senere som en naturlighed også Android og andre,” siger Arne Ullum, medie direktør, Søndagsavisen A/S, i meddelelsen.

Med applikation kan brugerne navigere i hyberlokale nyheder på et Google Map og få information om lokale arrangementer, smiley’s, stoppesteder, boliger, m.m. Næste skridt er en applikation til iPad.

"Når man først har haft iPad'en i hånden, så er det svært ikke at spå den en stor fremtid, fordi den i mange hjem vil overtage den plads på spisebordet, hvor det lokale dagblad lå i gamle dage. Derfor vil vi meget hurtigt være klar med en applikation direkte målrettet iPad'en," siger Arne Ullum

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også