Debatten om journalistfagets fremtid har taget en skæv drejning i den seneste tid, mener adm. direktør for JP/Politikens Hus, Lars Munch. Der er mere end nogensinde før behov for de gode journalister, og derfor afviser han at komme med dommedagsprofetier om journalisters fremtid.

Lars Munch efterlyser i stedet en debat, der er fokuseret på selve indholdet og kvaliteten af det journalistiske arbejde.

”Jeg mener, at debatten om journalisters fremtid defokuseres af alt for megen snak om teknologi, om apparater og it i stedet for at have blikket skarpt rettet mod det eneste, vi har, når det kommer til stykket: nemlig indhold, indhold og indhold.”

Den gode journalistik er kunst
Mediebranchen glemmer, at der er en højere mening med det at være journalist. Tonen omkring de gode journalister er blevet for nedlandende, mener Munch:

”Hvorfor trækker man på smilebåndet og siger, at journalister er primadonnaer? De er gode primadonnaer!”

Journalistfaget burde ifølge Lars Munch betragtes som et helt særligt og vigtigt fag – og som en kunstform. De gode journalister er kunstnere. Nogle har større talent end andre, og kravet til dem vil stige markant, og det samme vil efterspørgslen, lyder vurderingen fra Lars Munch.

”Der har været en tendens til, at vi har afskaffet originalerne – nogle af dem, der producerer rigtig god journalistik, er jo journalistiske originaler”.

Lars Munch mener ikke nødvendigvis, at det skal være et kald at være journalist, men mange vil virkelig noget med deres journalistik, og det skal medierne huske, påpeger han:

”Har vi mistet drømmene? Journalistikken har en særlig mening i demokratiet og i samfundsudviklingen. Det skal vi tro på og udvikle os efter, og det skal vi give plads til.”

Hvor starter den proces?

”Jeg taler også til mig selv, men den starter mange steder. Den starter måske med debatten: Hvad er det nu, det hele drejer sig om?”

Medierne er ifølge Munch blevet for standardiserede, og det går ud over journalisternes kreativitet. Det er sagen om Facebook-retningslinjer et symptom på, mener han:

”Når nogle medier vil forbyde journalister at bruge Facebook, så ender vi jo med at fratage selvstændige menneskers råderum, og så holder de måske op med at være gode journalister. Det synes jeg, man skal tænke over”.

Dagbladene kan ranke ryggen
De etablerede medier kan ranke ryggen, for det er stadig dem, der er leverandører af over 70 procent af nyhederne, påpeger Lars Munch.

”Hvis vi har blikket skarpt rettet mod kvalitet og indhold, så er der stor grund til optimisme for fremtidens journalister generelt.”

Men har vi ikke devalueret værdien af nyheder ved at lægge dem gratis ud på nettet?

”Den køber jeg ikke. Vi lægger vores nyheder ud på nettet, fordi konkurrencen har tvunget os til det – alternativt, hvis vi ikke gjorde det, ville vi forsvinde fra den digitale fremtid,” siger han.

”Jeg deler kritikken af, at hele verden glemte at tænke sig om, da vi lagde nyhederne ud på nettet uden at få betaling for det. Men det må vi løse i årene fremover. Og det er jeg sikker på, at vi nok skal få løst”.

Han mener til gengæld, at kravene til journalister stiger samtidig med, at der er mere behov for dem. Det skyldes ikke mindst, at samfundsstrukturerne bliver mere komplicerede. I takt med, at kommunikations- og medieudbuddet bliver mere uoverskueligt, er der endnu mere brug for journalister, der kan trænge igennem, mener Lars Munch:

”Jo mere, det stiger, jo mere uoverskueligt bliver det, og jo mere vil man læne sig op af god journalistik – og her er tilliden til de stærke varemærker, som f.eks. vores aviser er, meget vigtig. Der er kommunikationsfolk over alt. Alene Københavns Kommune har over 100 kommunikationsfolk ansat, og Århus Kommune har ca. 50. Der skal meget dygtige journalister til for at for at kunne trænge igennem den dyne af forsvar”.

Skal være på forkant med læserne
Journalister bliver derfor nødt til at være på forkant med deres læsere. Det stiller store krav til journalisternes evner og viden:

”Det nytter ikke noget at sidde på erhvervssektionen, hvis man kun interesserer sig for ballet. Uddannelsesniveauet øges i samfundet, så vores læsere bliver stadig skarpere. Derfor er det jo et helt uforligneligt krav til journalister, at de skal uddanne sig og være mindst på toppen af deres læsere. Vi skal berige vores læsere, selv specialisterne. Hvorfor skulle de ellers betale?”

Det, mener Lars Munch, vil øge kravet og efterspørgslen efter de dygtige journalister, og ikke, som nogen mener, overflødiggøre dem.

Hvilken betydning har det så, at noget journalistik kan laves af ikke-journalister?

”Jeg mener, at middelgode journalister går trange tider i møde. Det, som ikke kræver rigtig dygtige journalister, det er der nu og fremover mange flere ikke-uddannede, der kan lave. De har erfaring med blogs, og det gør de lige så godt som de middelgode journalister, og de er ofte meget billigere. Skal man endelig se mørke skyer på journaliststandens vegne, så er det der.”

Så mange journalister vi har råd til
Lars Munch deler til gengæld ikke den bekymring, der går på, at kvaliteten af journalistikken forringes, når presset på journalisterne bliver større, i takt med at antallet af nyheder forøges.

”Det kunne jo godt være, at produktiviteten tidligere var for lav – det kunne jo godt tænkes,” siger Munch med et skævt smil.

Men er der så behov for det samme antal journalister?

”Jo, det vil jeg bestemt mene, der er. Men kravet stiger bare til dem. Bardunerne er selvfølgelig blevet strammet, og måske er det ved at gå ud over kvaliteten. Det synes jeg dog ikke, at man kan mærke på vores aviser. Vi har også bestræbt os på at fastholde antallet af journalister gennem hele krisen, fordi vi er klar over, hvad det drejer sig om, nemlig, at når dagen er omme, er indholdet og kvaliteten det eneste, vi har”.

Målet for Lars Munch er derfor heller ikke at have så få journalister som muligt, men så mange JP/Politikens Hus har råd til.

”Men som alle andre bliver vi nødt til at spare, når indtægterne viger.”

Gør uddannelserne nok?

”Kravet til uddannelserne vil stige, og hvis det ikke honoreres, så bliver det et problem,” siger Lars Munch, der dog forudsiger, at antallet af journalister kan øges i de kommende år.

”Ikke på trods af det øgede medieudbud, men på grund af det øgede medieudbud. Ikke på trods af, at der findes sociale medier, men fordi der findes sociale medier, kan ikke alene kravet til dem øges, men også antallet af dem.”