CNN satser socialt

Nyhedsmastodonten CNN integrerer sitet med Facebook og giver bl.a. brugerne mulighed for at tjekke, hvilke CNN-historier der er mest anbefalede på Facebook.

"21.314 people recommended Opinion: Men's brains determine behavior"

I skrivende stund er det denne historie om mænds hjerner, der er den absolut mest anbefalede CNN-historie på Facebook. Det fremgår det af den nye boks med overskiften "Popular on Facebook", der har indtaget højrespalten på CNN.com.

CNN er gået den sociale vej og har integreret med Facebook Connect - så brugere kan logge på CNN's site med deres Facebook login og herefter kommentere, dele og anbefale CNN's historier og videoindslag til andre på Facebook.

"I dag er mange mennesker måske mere knyttet til deres venner på Facebook end til de mennesker, de ser hver dag og at dele det, der interesserer dig mest med online vennerne, er blevet en form for kulturel valuta," siger KC Estenson, senior vice president og general manager of CNN.com i en pressemeddelelse.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også