Guldbrandsen laver film for Deloitte

Dokumentarfilm-instruktøren Christoffer Guldbrandsen har lavet en 11 minutter lang "reklamefilm" for Deloitte.

Dokumentarfilm-instruktøren Christoffer Guldbrandsen har begået en ny film - denne gang dog ikke en dokumentar. Han er blevet hyret af revisorfirmaet Deloitte, som han har lavet en 11 min. lang film for som led i firmaets employer branding projekt, skriver Bureaubiz.

"Christoffer Guldbrandsen er blevet briefet på de værdier, vi gerne vil have fortalt, men derefter har han haft frie hænder... Det er en dokumentar-genre, vi har ønsket ærlighed," siger Katrine Kristensen, der er employer branding konsulent i Deloittes HR-afdeling, til Bureaubiz.

Den prisbelønnede filminstruktør står bag de politiske dokumentarer  'Fogh bag facaden' (2003), 'Lykketoft finale' (2005), 'Den hemmelige krig' (2006) og 'Dagbog fra Midten' (2009) og har senest været i vælten i forbindelse med lækagesagen. Christoffer Guldbrandsen fik en lydoptagelse fra en DR-medarbejder, der angiveligt afslører, hvem lækagen er - og Christoffer Guldbrandsen har udpeget Jacob Winther, tidligere pressechef i Forsvarsministeriet, som lækagen.

Lækagesagen er ikke slut - i morgen afgør Østre Landsret, hvorvidt TV 2's nyhedschef Michael Dyrby og reporter Rasmus Tantholdt skal vidne om, hvem der lækkede oplysninger til TV 2 i 2007.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også