Lisbeth Knudsen får ny bestyrelsespost

Lisbeth Knudsen indtræder i bestyrelsen for Huset Markedsføring.
MediaWatch

Berlingske Medias koncernchef, Lisbeth Knudsen har sagt ja til at træde ind i Huset Markedsførings bestyrelse, skriver markedsforing.dk.

Huset Markedsføring kom ud af 2009 med et underskud på 4,3 millioner kroner og står overfor forandringer, understreger bestyrelsesformand, Michael Raffnsøe. I den situation vil Lisbeth Knudsen være en stærk kapacitet, forklarer han:

”Lisbeth Knudsens erfaring fra mediebranchen bliver f.eks. virkelig brugbar for os, når specielt mediedelen af Huset Markedsføring skal udvikles, og hendes indtræden i vores bestyrelse sender et signal om, at marketing, kommunikation og medier konvergerer med enorm hast i disse år, og at alle parter kan tilføre hinanden viden, dynamik og indtjening.”

Med Lisbeth Knudsens indtræden udvides bestyrelsen fra syv til otte medlemmer.

- SF
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også