Den står på rødt hår, tårnhøje hæle og en sort tætsiddende selskabssag, da Karne Lykkebo tager imod i Otto Mønstedsgade. Her i Billed Bladets tidligere lokaler, flyttede Chili Groups gratismagasiner ind, da de øvrige Aller-blade, bortset fra mandebladene, flyttede til Havneholmen i september 2009.

Trods det labre outfit, er der ingen fine fornemmelser hos Karne Lykkebo. Med sine kun 28 år og tre år i Chili Group har hun gjort lynkarriere i gratismagasinkoncernen, hvor hun for nylig er udnævnt til udviklingschef og overordnet chefredaktør. Nu står hun i spidsen for sammenlægningen af fem kvinderedaktioner til én.

Sammen er vi billigere
I stueetagen bliver der spillet høj rockmusik i det store lokale, der rummer kulturredaktionerne for bl.a. Where2Go og kundemagasiner. Merchandise og konkurrencepræmier popper ud af reolerne, og gennemsnitsalderen på de ansatte er i den lavere ende. I et af lokalerne med sofaer og bardisk kilder den søde lugt af spiritus næseborene. Det bliver brugt til Chili Groups fredagsbar.

Ovenpå holder kvinderedaktionerne til. Sammenlægningen af dem er Chili Groups seneste tiltag for at tilpasse forretningen, der har givet tocifret millionunderskud i de senere år.

"Det, vi forsøger nu, er relativt nytænkende i magasinbranchen," siger Karne Lykkebo og fortsætter:

"Selvom vi er et ungt mediehus, har vi nogle gange arbejdet frygtelig traditionelt og tænkt: Hvordan gør rigtige magasiner?. De har en chefredaktør, en AD'er, en redaktionssekretær osv., så det har vi også haft. Den arbejdsmetode er fin, hvis man som 'Femina' producerer 450 redaktionelle sider om måneden, men hvis man er 'Kulør' (et af gratismagasinerne til Spar-købmænd, red.) og producerer 45 redaktionelle sider månedligt, så er det måske overkill."

Dedikeret til fem medier
De mindre kontorer, der før husede de enkelte kvindemagasin-redaktioner, som ud over Kulør tæller 'Skøn', 'Lime', 'Juicy' og 'Mor', er nu inspirationslokaler med tøj, kosmetik og konkurrencpræmier for hvert af magasinerne. De redaktionelle medarbejdere sidder i et stort lokale.

"Det er ikke særligt fordrende for kreativiteten, at to mennesker på en redaktion skal opfinde den dybe tallerken hver måned. Derfor er idéen med at indføre fagredaktører, at de tager sig af det, de er bedst til på tværs af titlerne. Redigering, administration osv. er lagt over til andre, som er bedre til det. Frem for at være mange små redaktioner er vi blevet én stor, der producerer til alle fem kvindeblade."

Kvinderedaktionen skal altså føle samme dedikation for fem magasiner med vidt forskellige målgrupper. De rækker fra Kulørs husmor på jagt efter rødspætter på tilbud i den sønderjyske Spar-købmand, til storbysilden der skal udvide sit make-up-arsenal i Matas og samler magasinet Skøn op. Men det tror Karne Lykkebo ikke, at journalisterne får svært ved.

"Berlingske Media har gjort noget lignende, og det har jo ikke forringet deres indhold. Man skal kunne vinkle stoffet forskellige som moderne formidler, ellers skal man i hvert fald ikke arbejde hos os."

Rig på forandringsvillighed
Chili Group har været præget af flere omvæltninger i de senere år, der ud over fyringer også har budt på lønnedgang. Men hvordan tager medarbejderne de mange forandringer?

"Hvis man kunne eksportere forandringsvillighed, ville vi være meget rige. Men det er selvfølgelig ikke rart, hvis der sker forandringer hele tiden. En opsigelsesrunde, som vi netop har haft er ikke sjov. Men når man skal spare, kan man enten bruge salamimetoden, eller vores metode, hvor vi fremover sætter tæring efter næring for at undgå flere sparerunder. Hvis man samtidig kan hente nogle kvalitetsmæssige forbedringer på ændringerne, kan de fleste medarbejdere godt se, at det er smart, selvom redaktionerne er rykket op med rode, og de har mistet nogle kollegaer."

Det danske mediemarked bugner af medier, og mange af dem er målrettet kvinder, så hvad er gratismagasinernes berettigelse ud over at tjene penge, hvilket de i øvrigt har svært ved i tider, hvor der er kamp om annoncekronerne?

"Vi er i en proces, der handler om, hvad vi vil sige til vores 1,4 millioner kvindelige læsere. Målet er at genopfinde folkeligheden, som kan være et fyord i mediebranchen. Det handler ikke om at gå efter laveste fællesnævner men om at tale til folk i øjenhøjde. Mange magasiner løber efter et eksklusivt format, som handler om at blive tyndere, lækrere og rigere. Det vil vi også gerne skrive om, men ofte står danske kvinder en tirsdag aften i Netto og tænker over, hvad de skal lave til aftensmad. De skal også føle sig talt til," siger Karne Lykkebo.

Økonomerne overtager, hvis medieledere kun er kreative
Ud over de redaktionelle omlægninger, har Karne Lykkebo en anden kæphest, der uden tvivl har medvirket til hendes galop opad i hierarkiet.

"Det er ikke nok at være kreativ som journalist i dag. Man skal også kunne drive godt købmandskab. Det har salgsafdelingerne haft patent på alt for længe, og hvis det fortsætter, risikerer vi, at alle medielederposter bliver overtaget af folk med økonomisk baggrund."

Karne Lykkebo gennemgår i øjeblikket selskabets forskellige aftaler. Hvis en fotograf har kontrakt på at levere alle årets forsider til et af magasinerne, må han acceptere, at den sikkerhed giver en lidt lavere løn, lyder ræsonnementet.

Kantinedamen kan have den gode idé
Det er heller ingen hemmelighed, at salgsafdelingen sidder med til redaktionsmøderne og byder ind med idéer.

"Hvis salgsafdelingen foreslår et temanummer om terrasser og samtidig kan sælge nogle annnocer, synes jeg ikke, der er noget galt i det, så længe man holder sig inden for markedsføringslovgivningen, og det gør vi. Selvom en advertorial (en klart defineret annonce, der har format som redaktionelt indhold, red.) er betalt af en fliseproducent, kan læseren jo sagtens gå på nettet og finde billigere fliser."

Titlen som udviklingschef handler ikke om at udvikle nye magasiner, de tider er indtil videre forbi.

"Min rolle i den sammenhæng er at arbejde med, hvor skal vi hen i fremtiden. Det er svært at koncentrere sig om, når man sidder som journalist og skal have et magasin på gaden."

Også på det punkt er filosofien, at den gode idé lige så vel kan komme fra sælgerne og kantinedamen som fra journalisterne eller Karne Lykkebo selv.

"De gode idéer ikke kommer af at gå fire år på Journalisthøjskolen. De kan lige så godt komme fra sælgerne eller kantinedamen, men hvis de gælder det redaktionelle, er det journalisterne, som gør idéerne til professionelt formidlede historier."