Historisk annoncefald for specialmedier

Annonceomsætningen for de danske specialmedier fik den hårdeste mavepuster i dette årtusinde med et fald på 25,3 pct. sammenlignet med 2008.
MediaWatch

Der blev kappet en fjerdedel af fagbladenes og tidsskrifternes annonceomsætning i 2009 sammenlinget med 2008. Det satte størst negativ rekord i dette årtusinde med en samlet annonceomsætning på 640 mio. kr.

Det viser Danske Specialmediers opgørelse af reklameforbruget i 2009 til brug for Reklameforbrugsundersøgelsen, som Dansk Oplagskontrol offentliggør i maj.

Faldet på 25,3 procent er tilmed mindre negativt end den tendens, Specialmediernes eget annoncebarometer som viste et fald på 31 pct. Det baserer sig på tal fra de største titler inden for de forskellige brancher.

"Der er dermed en tendens til, at annonceafmatningen har ramt de større medier hårdest. Det er typisk de medier, der er i hårdest konkurrence med omnibusmedierne - mens de mindre nichemedier er kommet bedre gennem 2009. Det kan skyldes, at annoncørerne har vanskeligere ved at finde relevante alternativer til at få kontakt med målgruppen," skriver Danske Specialmedier i sin gennemgang.

Om undersøgelsen
168 medier har indberettet omsætning til brug for omsætningen. Der er estimeret omsætning for de 154 blade, der ikke har indberettet. Disse blade udgør ca. 20 procent af den samlede omsætning.

- TBH

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også