Online-indhold vinder Pulitzer-pris

En journalist, der har arbejdet for sitet ProPublica og New York Times Magazine har vundet Pulitzer-prisen. For første gang fik rent netindhold også en pris.
MediaWatch

Et samarbejde mellem non-profit-sitet ProPublica og New York Times Magazine kastede en Pulitzer-pris af sig for undersøgende journalistik for historier i forbindelse med orkanen Katrina i New Orleans. Det skriver bbc.co.uk.

Det er første gang i år, at den type samarbejde vinder de prestigefyldte Pulitzerpriser, som uddeles af Colombia University og ud over journalistik også hædrer litteratur og musik i USA. Men dem kommer der flere af, mener Sig Gissler, der administrerer Pulitzer-priserne.

"Vi begynder at se flere og flere af disse partnerskaber. Jeg forventer, at vi kommer til at se flere af dem i årene fremover, eftersom organisationer møder hårdere finansielle situationer," siger Sig Gissler til bbc.co.uk.

For første gang gik en af Pulitzer-priserne også til rent online-indhold for karikaturtegninger af Mark Fiore fra San Francisco Chronicles site.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også