Steve Jobs: Bonniers iPad-app' er toppen

Der var ros til Bonniers digitale udgave af magasinet Popular Science, der er udviklet til iPad, fra Apple-guru, Steve Jobs.

Bonniers iPad-applikation til magasinet 'Popular Science' er et gennembrud og "The king of the hill" inden for digitale magasiner. Det mener ingen ringere end Apple-topchef Steve Jobs,  skriver resume.se.

I forbindelse med en iPad-præsentation gennemgik Apples topchef, Steve Jobs, i sidste uge en række af de applikationer, der allerede nu er udviklet til iPad, og fremhævede Popular Science som spydspids i magasinbranchen.

"Vi strøg op på 20. pladsen på bestsellerlisten over alle iPad app's umiddelbart efter Steves udtalelse. Den bedste placering af alle magasiner," siger Sara Öhrvall fra Bonnier R&D, der har udviklet applikationen til resume.se.

Ifølge sitet sagde Steve Jobs endvidere, at der siden lanceringen sidste weekend er solgt 450.000 iPads, der har hentet 600.000 e-bøger ned fra nettet og downloadet 3,5 mio. iPad-app's.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også