Nordisk Film TV og Talpa Media i samarbejde

Nordisk Film TV står i ny joint venture i spidsen for produktionen af Talpa Medias reality- og underholdningsformater i Norden.

Nordisk Film TV og Talpa Media er gået sammen i en ny fifty-fifty-ejet joint venture på det nordiske marked, der får ansvaret for produktionen af alle Talpa Medias tv-formater i reality og game show-genren i Danmark, Norge, Finland og Sverige. Det skriver Talpa Media og Nordisk Film TV i en pressemeddelelse.

"Vi har længe arbejdet på at styrke vores internationale partnerskaber og er meget glade for at et af de mest dynamiske og kreative selskaber ledet af Endemol grundlæggeren John De Mol har indgået denne aftale med os," siger Jacob Houlind, adm. direktør for Nordisk Film TV, Nordic Group, der sidste år blev en del af Banijay Entertainment.

"Vi ser frem til et tæt samarbejde med Talpa Media, hvor vi skal sikre, at deres formater på bedst mulige måde tilpasses vores nordiske markeder. Desuden glæder vi os over, at vi har fået familieforøgelse idet vores egen koncern (Banijay) netop har købt det amerikanske selskab Bunim Murray Productions, der bla. står bag verdens første reality show “The Real World” samt “Keeping up with the Kardashians” og “Project Runway”," siger Jacob Houlind i en meddelelse.

Talpa Media har indgået lignende partnerskaber i Australien (Shine), Portugal, Spanien, Frankring og i USA. Talpas aktuelle formater tæller bl.a. 'Dating in the Dark', 'The Golden Cage' og 'Viper's Nest'.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også