Soundvenue udkommer med QR-koder

Soundvenue udsender særligt Digital Issue, hvor der er skruet op for udnyttelsen af de digitale muligheder - på print.

I Soundvenue Digital Issue er de nye digitale muligheder integreret med det traditionelle magasins dyder, skriver magasinet i en pressemeddelelse.

Som en gennemgående feature i magasinet er QR-koder, der kan scannes med alle moderne mobiltelefoner, og som linker til musikvideoer, musikstreams, online-artikler m.v. Samtidig er fortællestilen inspireret af den, man kender fra internettet - traditionelle, linieære fortællinger fra start til slut er brudt op og erstattet af fragmenterede historier, som læserne selv kan navigere rundt i.

"Vi kommer til at bruge QR-koder meget mere i magasinet fremover - vores Digital Issue er både en statement og en pejling på, hvor vi bevæger os hen," siger chefredaktør på Soundvenue, Nicolai Torp.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også