DR-redaktør går fri i Kontant-sag

DR-redaktør Lisbeth Kølster er ved Østre Landsret blevet frifundet for dyremishandling af akvariefisk i forbindelse med et indslag i Kontant på DR1.

Sagen stammer helt tilbage fra 2004, hvor DR1's forbrugerprogram, Kontant, i et indslag hældte shampoo i vandet (i forholdet 1 til 2 millioner) i et akvarium med 13 fisk for at dokumentere, at der var skadelige stoffer i en skælshampoo. Efter tre dage var 12 af de 13 fisk afgået ved døden.

Indslaget faldt en dyrlæge for brystet, og han anmeldte Kontant-redaktør, Lisbeth Kølster, for dyremishandling.

I maj 2009 blev Lisbeth Kølster i byretten dømt for at have overtrådt dyreværnsloven og påført fiskene ’væsentlig ulempe’. Den dom ankede hun og har altså nu fået medhold i landsretten, skriver DR i en pressemeddelelse.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også