TV SYD-byggeri afventer medieforlig

Når medieforliget er på plads sætter regional-tv-stationen TV Syd byggeriet af sit nye mediehus i gang. Det forbliver i Koldingområdet.
MediaWatch

På TV 2-regionalstationen TV Syds netop overståede generalforsamling stod det klart, at byggeriet af det nye tv-hus er sat på standby, indtil ledelsen kender de økonomiske konsekvenser af medieforliget. Forliget kan nemlig ændre vilkårene for de otte regionale tv-stationer eller gøre indhug i de cirka 400 millioner licenskroner, som de tilsammen modtager årligt.

Det ligger dog fast, at TV Syds nye mediehus forbliver i Koldingområdet, selvom ledelsen tidligere har afsøgt placeringer også uden for Kolding Kommune, skriver TV Syd i en pressemeddelelse.

Den regionale tv-station fik et overskud på 655.000 kr. i 2009 og undersøger i øjeblikket at inddrage seernes private optagelser på videokameraer og mobiltelefoner i deres dækning på internet og tv.

TV Syd har haft fremgang i seertallet til 19.30-udsendelsen, der i gennemsnit havde 121.000 seere i 2009 mod 118.000 året før.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også